| Vælg kategori: |
USA: Tusinder af militære droner vil blive sat op over hele USA
20. June 2012
”En nylig rapport fra det amerikanske forsvarsministerium til kongressen, såvel som et antal undersøgelser i medierne, afslører, at regeringen (i Washington) planlægger at anvende tusinder af droner over USA i de kommende år.”
En Pretadot drone affyrer en Hellfire missil:
Sådan skrev Tom Carter på countercurrents.org den 18. juni, og han fortsætter:
”En undersøgelse, der i weekenden blev offentliggjort af Christian Science Monitor, og som citerer regeringens egne oplysninger om, at ”så mange som 30.000 droner vil blive en del af indsamling af efterretninger og forstærkelse af lov og orden i De Forenede Stater i de næste 10 år”.
Ubemandede luftsystemer (UAS) og ubemandende luftfartøjer (UAV), almindelig kendt som ”droner”, er ekstremt sofistikerede fjernstyrede luftvåben, der er udviklet og fremstillet af det militære og industrielle kompleks i de senere år for en omkostning af milliarder af dollars.
Droner varierer i størrelse fra de 2 kg. tunge RQ-11B Raven overvågningsdroner, der kan afsendes fra hænderne, og til de gigantiske MQ-9 Reaper kampdroner, der fremstilles af Northrup Grumman. Reaper har en maksimumsvægt på 3500 kilogram, inkluderet 1500 kilogram bomber, missiler og andre våben.
De berygtede MQ-1 Pretador droner, der er bevæbnet med 50 kilograms Hellfire missiler, er Obama-administrationens favoritvåben i dens illegale henrettelsesprogram. En Pretador drone blev brugt i drabet på den amerikanske statsborger, Anwar al-Awlaki, i Yemen sidste september.
Med et tryk på en knap kan tusinder af højt eksplosive sprængstoffer udløses over enhver og hvor som helst i verden med forbløffende præcision. Siddende bag sikre videoskærme på militære baser i USA, kan operatørne referere til deres ofre som ”væggelus splatters”. Tusinder af uskyldige civile er allerede blevet myrdet på den måde i Irak, Pakistan, Yemen, Somalia, Afghanistan og andre steder.
En rapport fra Forsvarsministeriet med titlen: “Future Unmanned Aircraft Systems Training, Operations, and Sustainability”, afslører, at massive dronestrukturer allerede er oprettet I USA med milliarder af dollars, der er givet ud, med baser, der er blevet oprettet, tusinder af piloter og mandskab, der er blevet trænet, og inventarer, der er blevet lagret”.
Forbereder krig mod det amerikanske folk
En rapport, hævder Carter, viser 110 militære baser, der vil tjene som udgangspunkt for droner. Han remser også op, hvor de dødelige Predator og Reaper droner vil blive placeret.
Han viser følgende kort fra det amerikanske forsvarsministerium, som blev offentliggjort i denne måned, og som efter opgivelserne viser, hvor baserne skal placeres:

I januar sanktionerede kongressen anvendelsen af droner i USA og den 14. februar underskrev Obama loven uden nogen offentlig diskussion.
”Siden Obama underskrev loven, flyver hundrede af droner allerede over USA for at og overvåge befolkningen”, skrev Carter.
En nylig undersøgelsesrapport fra ABC News, der havde titlen ”UAV: vil vores frihed blive dronet ud?”, beskrev muligheden for, at droner, der brummer rundt over befolkningens hoveder, som ”et faktum af det daglige liv”.
Rapporten beskrev, hvordan droner ”kan bære ansigtsgenkendelsesprogrammer, scannere til nummerplader, termiske images programmer, programmer, der kan åbne trådløse netværk og andre censorer. Og de kan bevæbnes”.
Ifølge en artikel i december i Los Angeles Times, er Pretador dronere allerede blevet anvendt af agenturet til bekæmpelse af narko.
En sherif i Texas har allerede fået penge af et fond, der har til formål at øge sikkerheden, fortalte ABC News, til at købe en drone, der kan bære ikke-dødelige våben, såsom tåregas, gummikugler og andre våben.
Droner som denne kan blive sat ind imod ”politiske protester”, hævdede ABC News.
Oplysninger fra dronerne, vil blive samlet i et centralt register.
I maj beskrev en leder af den amerikanske frihedsrettigheds union, Jay Stanley, udviklingen som et ”mareridtsscenarium” af udbredte anvendelse af droner til spionage, der fører til ”en undertrykkende atmosfære, fordi folk vil tænke sig om to gange, når de ved, at alt, hvad de gør, bliver optaget, kortlagt, gransket af stadigt mere intelligente computere og kan bruges imod dem”.
På denne måde forbereder det amerikanske regime, der allerede er i stand til at overvåge andre landes befolkninger og til at lade sine droner bombe, hvis man finder det tjenligt, også at overvåge sin egen befolkning, for om muligt at gribe ind.
Og regningen? Den betales som alt andet i våbenindustrien og i krigsforberedelserne af den amerikanske befolkning selv.

Projektet til uddannelse af faglige aktivister i Pakistan Fra debat i information.dk: ”Intervention eller ej?


