2712 Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /home/virtual/intersol.dk/public_html/intersol/textpattern/lib/txplib_db.php on line 14 intersol.dk - STS International Solidarity: Stop den etniske udrensning i Kosova!

/
Vælg kategori:

Stop den etniske udrensning i Kosova!

21. May 2012

Albin Kurti og Visar Ymeri fra Vetevendosje er på besøg i Danmark som et led i bestræbelserne for at standse den etniske udrensning i det nordlige Kosova – aktualiseret af det terroristiske drab den 8. april på albaneren Selver Haradinaj i det nordlige Mitrovica. Besøget fik en flyvende start.

Mere end 100 albanere havde fundet den indviklede vej til det auditorium på Copenhagen Business School, hvor Unionen af Albanske Studerende i Danmark havde indkaldt til et møde søndag den 20. maj kl. 15.00.

Drøftelserne på mødet foregik på albansk, men vi er alligevel takket være vores albanske venner og medlemmer i stand til at give et nogenlunde referat af, hvad der skete.

Foruden at være leder af Vetevendosje er Albin Kurti også formand for det udenrigspolitiske udvalg i Kosovas parlament, og i sit oplæg til forsamlingen beskæftigede Albin sig fortrinsvis med de overordnede linjer i de problemer, Kosova har.

Visar Ymeri er formand for Vetevendosjes parlamentsgruppe, og i hans oplæg til forsamlingen gennemgik han Kosovas sociale problemer og understregede Vetevendosjes modstand mod privatiseringer og neoliberalismen.

Af bifaldet blev det tydeligt, at forsamlingen var enig med de to talere. Det kom også frem i den efterfølgende diskussion. Mødet og andre aktiviteter vil blive refereret i det albansk-sprogede program i DR-Tv og radio.

Vagn Rasmussen fra STS blev også bedt om at redegøre for den holdning, STS har indtaget til konflikten og i sit oplæg, som foregik på dansk, gennemgik han, hvordan STS kom i forbindelse med minearbejdere og lærere i Mitrovica i 1998, og hvordan man siden havde støttet Vetevendosje politisk med blandt andet besøg af Albin i Danmark i juni 2009 og en delegationsrejse fra STS i april 2010. Også hans tale blev hilst med bifald.

Under en middag om aftenen fik de to gæster mulighed for at mødes med Søren Søndergaard, som er Folkebevægelsen repræsentant i Europaparlamentet og som også havde deltaget i delegationsrejsen i 2010. Søren erklærede, at hvis der var noget, man kunne bruge ham til, skulle man tage kontakt med ham.

De næste dage fortsætter besøget, som er særlig vigtig, fordi Danmark er EU’s formandsland for øjeblikket. Der er blandt andet aftalt et møde i Udenrigsministeriet og med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Der skal også være møde med den albanske ambassadør.

Men man skal nok ikke forvente, at det bliver let at overbevise magthaverne. Med sin afvisning af privatiseringer og neoliberalismen har Vetevendosje ikke blot EU imod sig, men også de fleste andre regeringer.

Og Kosovas korrupte regering kan stadig skaffe sig stemmer, fortæller Visar. De køber sig nemlig til dem. For en fattig borger i Kosova, er de 50 euro, man betaler for en stemme, mange penge.

Men enten stiller man sig på befolknings side. Eller også stiller man sig på magthavernes.

Der, hvor besøgets succes virkelig kan måles, er den store opbakning blandt almindelig albanere, det har udløst.

Tirsdag den 22. maj kl. 19.00 holder STS offentligt møde med Albin og Visar hos STS, Borgediget 23. 1, i Roskilde.

E-mail denne artikel

0