| Vælg kategori: |
Besked til Iran: ”Opgiv produktionen af beriget uran og sælg, det I har, eller….”
30. April 2012
Hvis Iran skal undgå et militært angreb, skal det lukke sine anlæg til fremstilling af beriget uran og skille sig af med det, det allerede har.
Det var essensen af en lang artikel, som Guy Adams skrev i The Independent den 9. april. Artiklen handlede om det, som præsident Obama har kaldt ”den sidste chance” for landet.
Obama befinder sig i et valgår, skrev Adams, og han af sine republikanske modstandere beskyldes for at være for ”blød” over for præstestyret i Teheran.
Kravene om ødelæggelse af berigelsesvirksomhed er møntet på anlægget Fordow, tæt ved den hellige by Qom. For at sikre det mod luftangreb er det anbragt dybt nede under et bjerg.
På fabrikken fremstilles der beriget uran op til en renhed på 20 procent. Radioaktive isotoper skal bl.a. bruges til medicinsk brug, hævder præstestyret.
Israel, der er det eneste land i Mellemøsten, der har atomvåben, har truet med at angribe Iran med atomare missiler for at få fjernet berigelsesfabrikken.
”Mother Of All Bombs” (Massive Ordnance Air Blast) – og militær opbygning<
En anden mulighed er at anvende kæmpebomber. De hidtil største gik under navnet MOAB-bomber, der kan trænge dybt ned gennem meget hårdt materiale, før de eksploderer. Nu har den amerikanske regering betalt Boing, som fremstiller disse bomber, 330 millioner dollars som betaling for 20 bomber af den næste generation, de såkaldte MOB-bomber.
En MOB-bombe vejer 13,6 tons. Den kan trænge igennem 60 meter armeret beton eller 38 meter klippe, før den eksploderer.
Den 5. april sluttede en flådeøvelse mellem USA, Grækenland og Israel, som mindst 10 krigsskibe var involveret i, og som startede den 26. marts. Operationen, der var døbt ”Noble Dina”, blev ledet af USA’s sjette flåde (som har hjemsted i Italien) og den israelske flåde i fællesskab.
Øvelsen, som også inkluderede fly, tog sigte på at forberede sig på eventuelle angreb fra ubåde, på at forsvare olieplatforme og var ifølge israelske kilder at betragte som en øvelse i at angribe Iran.
Den 9. april kunne Wall Street Journal fortælle, at USA var i gang med en kraftig oprustning i den persiske golf. Flåden af minestrygerfartøjer var ved at blive fordoblet, ligesom man var i gang med at udstyre de amerikanske krigsskibe med sofistikerede våben, der kunne opfange og afværge iranske torpedoer og angreb fra mindre patruljebåde.
Ifølge det russiske dagblad Novosti fra den 13. april vil russiske flådefartøjer patruljere i havet ud for Syrien. Rusland, der grænser op til Iran mod nord, har også opbygget sine styrker langs denne grænse.
Sanktioner
Nye sanktioner mod Irans olieeksport træder imidlertid i kraft den 28. juni og vil føre til en krigslignende blokade af Iran.
Blokaden har store virkninger for Irans økonomi. Allerede nu har den iranske valuta mistet halvdelen af sin tidligere værdi.
Men det vestlige Europa forbereder også nye sanktioner, der inkluderer en blokade mod køb af iransk olie. Blokaden vil begynde i juli. Tyrkiet har meddelt, at det vil følge op med at reducere sin olieimport fra Iran med 20 procent.
USA har med Saudi Arabien aftalt, at saudierne skal sætte deres olieproduktion i vejret, så det delvist opvejer mangelen på iransk olie.
Det officielle memorandum om USA’s sanktioner slår fast, at ”markedet kan akkommodere tabet af iransk olie”, men det forudsætter, at markedet ikke begynder at spekulere i manglen.
Allerede nu betyder manglen på olie, at forbrugerne må betale en høj pris for blokaden af Iran. Hvis blokaden fortsætter og endda skærpes, kan det true hele det økonomiske system i Vesten.
Kina, der køber 20 procent af sin olie i Iran, har afvist at reducere købet. Indien, som køber 12 procent af sin olie i Iran, har undgået sanktionerne ved at betale for olien i form af rupees, som kan bruges af Iran til at købe varer for i Indien.
BRIC-landene – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – holdt for nylig et møde i Indien, hvorfra de udtalte, at det var Irans ret at udvikle en fredelig udnyttelse af atomenergien.
Forhandlinger
Nu findes der næppe noget regime, som ikke vil gøre meget for at afværge en omfattende og ødelæggende krig imod deres land.
Derfor vil Iran da også gerne forhandle.
De første forhandlinger mellem Iran og P5-plus-gruppen, der består af USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Rusland (de fem permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd plus Tyskland) fandt sted i Istanbul søndag den 10. april.
Pressen var begejstret. Nu var løsningen på konflikten nær. Men som Politiken skrev den 16. april, så tog medierne mange gang fejl.
Det eneste, der reelt kom ud af de otte timers forhandlinger, var, at man blev enige om at mødes igen Bagdad den 23. maj til et ”tillidsopbyggende møde”. EU’s udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, der havde ledet mødet, sagde bagefter, at mødet havde været ”konstruktiv og nyttigt”, men hun indrømmede, at ingen af siderne havde berørt specielle emner.
Da den iranske topforhandler informerede om konferencens forløb, hang der billeder bag ham af 5 iranske atomvidenskabsfolk, som var dræbt under attentater i de sidste tre år.
Besked til syrerne: ”Fjern Assad eller ….” Veldædige organisationer i oprør over lovforslag: Drop det!