| Vælg kategori: |
Besked til syrerne: ”Fjern Assad eller ….”
29. April 2012
Man skal ikke lade sig narre af den tilsyneladende ro omkring Syrien eller af FN’s fredsplan. Vesten ønsker ikke forhandlinger, men et nyt og mere føjeligt regime i Syrien, og et sådant har man allerede udpeget.
Det stod klart, da Syriens Venner holdt møde i Istanbul søndag den 1. april.
Syriens Venner består af 74 lande, der ledes af USA. Blandt landene findes de rige Golfstater, som er nogle af de værste diktaturer i Mellemøsten, en del af Den Arabiske Liga og deres støtter. Desuden af landene i Nato selv.
FN’s tidligere generalsekretær, Kofi Annan, har udarbejdet en såkaldt fredsplan for Syrien i seks punkter. Mens det syriske regime har accepteret planen, har dens hovedopponenter i den syriske opposition ikke gjort det.
Uopfyldelige betingelser
I sin åbningstale lagde Tyrkiets premierminister tonen an ved at sige, at Sikkerhedsrådet bør ”fuldstændiggøre sit ansvar for at standse massakren i Syrien, og hvis Sikkerhedsrådet viger uden om denne historiske mulighed, vil det internationale samfund ikke have andre muligheder end at støtte det syriske folks ret til selvbestemmelse”.
Enten lever Sikkerhedsrådet altså op til den ”historiske mulighed”, eller også må ”det internationale samfund” gøre det i stedet.
Da Sikkerhedsrådet ikke som helhed vil bakke op omkring ”den historiske mulighed”, eftersom Rusland og Kina vil være imod det, er der lagt op til dannelsen af en koalition ”af villige”, som det også skete forud for angrebet mod Irak, som Storbritannien og Frankrig var imod.
Erdogan blev bakket op af USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, som ikke mente, at den syriske præsident havde til hensigt at følge instrukserne i Annans plan:
”Næsten en uge er gået, og vi må konkludere, at regimet blot har føjet endnu et brudt løfte til andre brudte løfter. Verden må dømme Assad ud fra, hvad han gør, og ikke ud fra, hvad han siger”.
Den nye ”regering”
Syriens Venner havde også inviteret Syriens Nationale Råd (SNC) med til mødet som repræsentant for det syriske folk.
Lederen af SNC, Burhan Ghalioun, opfordrede mødedeltagerne til med militære midler at sikre ”humanitære korridorer” i Syrien og til at øge våbenforsyningerne til oppositionen. ”Vi har gentagne gange bedt om våben til Syriens Frie Hær”, sagde Ghalioun forud for mødet. ”Vi ønsker, at konferencen skal leve op til dette krav”.
Åbningen af såkaldte ”humanitære korridorer” har længe stået øverst på ønskelisten, fordi de også kan bruges til at føre yderligere våben, penge og militser frem til oprørene.
På den anden side ligger denne trussel også bag det syriske regimes offensiv, som blev startet i januar, og som nu næsten har udryddet de sidste tilholdssteder for oppositionen. Som Politiken skrev den 27. marts, vil oppositionen gå over til at anvende guerillametoder.
Mødet i Syriens Venner bekræftede, at det var SNC, der nu repræsenterede det syriske folk. SNC og Syrien Frie Hær holder til i Tyrkiet. Sammenligner man med drejebogen fra krigen mod Libyen, bestod Libyens Overgangsråd også i vid udstrækning af folk, der var kommet udefra.
Penge og våben
USA, der har mange efterretningsvæsener med hundredtusinder af ansatte, burde være blandt de første til at vide, at den syriske opposition er splittet op i et utal af forskellige grupper med hver deres interesser.
Det kinesiske telegrambureau kunne den 2. april remse et stort antal andre oppositionsgrupper op, som ikke følte sig dækket ind af Ghalioun. ”SNC kan kun repræsentere sine egne tilhængere og dette kan ikke være repræsentativt for det syriske folk”, sagde en leder af den ene oppositionsgruppe. Og den 6. april kunne det libanesiske dagblad, The Daily Star, fortælle, at den store blok af kurdere i Syrien havde brudt med SNC.
Når man har valgt at gøre SNC til de facto regering (fra Vestens side) kan det hænge sammen med, at man betragter denne gruppe som den mest føjelige og måske største.
Med til en krig hører også penge. Den amerikanske udenrigsminister sagde på konferencen, at USA ville bevilge yderligere 12,2 millioner dollars i humanitær hjælp til Syrien, og at en del af disse penge ville blive brugt til indkøb af kommunikationsudstyr ”til de syriske aktivister, så de bedre kan organisere sig, undgå angreb fra regimet og kommunikere med omverdenen” ifølge en artikel fra Washington Post den 1. april.
Men intet kan slå de rige Golfstater i retning af generøsitet. ”Arabiske stater er enige om at betale millioner til den syriske oppositions krigere”, som overskriften i Washington Post lød.
”Pengene skal bruges som løn til den syriske oppositions krigere og for at opmuntre til flere desertioner fra Bashar al Assads hær”, skrev avisen også. Foreløbig har golfstaterne stillet 100 millioner dollars til rådighed for oppositionen.Da konferencen havde besluttet, at Syriens Nationale Råd var det syriske folks repræsentant, ville pengene blive fordelt af dette råd. Lederen af rådet sagde: ”SNC vil være ansvarlig for at betale faste lønninger til officerer, soldater og andre, som er medlemmer af Syriens Frie Hær”.
Fornyede krigstrusler
Hillary Clinton brugte udenrigsministermødet i G8 i Washington den 11.-12. april til at gentage og understrege USA’s krav om, at den syriske regering skal afgå. Clinton sagde bl.a.: ”Annan-planen er ikke en menu, man frit kan vælge fra. Det er en række forpligtelser”.
Den 18. april holdt Nato møde i Bruxelles, hvor den tyrkiske udenrigsminister, Ismet Yilmaz, appellerede om Natos støtte i henhold til pagtens artikel nr. 5, som siger, at et angreb på et Nato-land skal betragtes som et angreb på alle.
Ankara henviste til en hændelse ved grænsen den 9. april, hvor syriske styrker beskyldes for at såre fire syrere og to tyrkiske hjælpearbejdere i en flygtningelejr, mens det syriske regime på den anden side hævdede, at dets styrker blev angrebet fra tyrkisk territorium.
Den 20. april holdes der møde i Syriens Venner i Paris. Ifølge franske diplomater vil Hillary Clinton endnu engang rejse spørgsmålet om Assads afgang.
Møderne i Bruxelles og i Paris skal ses i sammenhænghæng med et topmøde i Nato, som vil finde sted i Chicago den 20.-21. maj.
Fra ”Asatyrk” til skurk
Indtil for blot nogle få år siden blev Assads diktatur i Syrien nærmest betragtet som et slags ”Atatyrk regime”, i stil med den tyrkiske præsident, som moderniserede Tyrkiet. Men da Assad nægtede at opgive støtten til Hizbollah og Iran, blev hans regime til en af hovedfjenderne, der stillede sig i vejen for oprettelsen af total amerikansk hegemoni i Mellemøsten og i Centralasien.
Den 12. april trådte Annan-planen i kraft. Den indebærer blandt andet, at regimet skal tillade dannelsen af fredelige organisationer og acceptere deres ret til at demonstrere fredeligt. Det benyttede oppositionen sig af, men dens demonstrationer var mindre, end de var sidste år, skrev DR1 på tekst-tv, dagen efter.
Danmark vil også sende 20 observatører til Syrien til FN’s mission for at overvåge våbenhvilen.
”Formålet med missionen er først og fremmest at observere og bekræfte, at volden hører op. Vi er meget optaget af, at holde den syriske regering fast på de løfter om våbenhvile, den har afgivet til FN”, sagde forsvarsminister Nick Hækkerup til Politiken den 16. april.
Lederen af Syriens Nationale Råd, Burhan Ghalioun, holder tale ved mødet i Syriens Venner. Ghalioun skal blandt andet fordele 100 millioner dollars fra de arabiske oliestater i løn til de syriske oprørere, og Syriens Nationale Råd er udpeget som leder af en kommende regering, hvis det går, som Syriens Venner ønsker det:
Assad på besøg i Baba Amr ved Homs, efter at sikkerhedsstyrker havde fået kontrol med kvarteret. Assad lovede indbyggerne hjælp til at genopbygge området. Billedet er hentet fra en film, som blev vist af TV2 News:
Krig og fred – udtalelse fra bestyrelsen for STS International Solidarity Besked til Iran: ”Opgiv produktionen af beriget uran og sælg, det I har, eller….”