| Vælg kategori: |
Krig og fred – udtalelse fra bestyrelsen for STS International Solidarity
28. April 2012
Intet fornuftigt menneske ønsker at bevare diktaturstater! Men ser vi så på den faktiske kamp mod dem, springer nogle åbenlyse forskelle i øjnene.
Syrien og Iran er diktaturstater. Men det er de fleste stater i Den Arabiske Liga også. Bahrain er et særligt ondsindet eksempel, for her er der tale om et enevældigt kongerige, som man for længst har afskaffet de fleste andre steder. Og det enevældige monarki forfølger med alle midler den opposition, som kræver enevælden afskaffet. Det har med hjælp fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater knust protestbevægelsen en gang og faktisk dræbt mange mennesker.
Men der er ingen i Vesten, der truer Bahrain med krig, som man gør overfor Syrien og Iran.
En dansk statsborger, Abdullah al-Khawaja, der af myndighederne i Bahrain er idømt straf på livstid på grund af sin fredelige deltagelse i menneskeretsbevægelser, har i skrivende stund sultestrejket i over to måneder.
Over for Bahrain nøjes de vestlige ledere med at appellere. Først og fremmest appellerer den danske udenrigsminister, dels fordi al-Khawaja jo er dansk statsborger, men også i sin egenskab af udenrigsminister i EU’s midlertidige formandsland.
Under et statsbesøg af dronning Margrethe sidste år fik Bahrains konge tildelt en af den danske stats fineste ordner, idet han blev Storkorsridder af Dannebrogsordenen. Men at forlange, at chefen for alle bahrainske bødler skal levere ordenen tilbage igen, kan ikke falde Villy Søvndal ind, for Bahrains emir kæmper på den rigtige side – for demokrati og menneskerettigheder i Syrien og Iran – bare ikke i sit eget land.
Forud for enhver krig bliver medierne fyldt med propagandahistorier, der skal tjene det formål at vinde den offentlige mening over på krigens side. Da vi faktisk er enige med FN’s charter, som forbyder både krige og trusler om krige som led i afgørelsen af tvistigheder mellem nationerne, så ser vi som en vigtigt opgave at modvirke denne krigspropaganda så godt, vi kan.
En af de metoder FN-charteret anbefaler er at indbringe stridighederne for de internationale domstole, som har til formål at forlige parterne. En sådan uenighed kan vel også omfatte forskellige udlægninger af menneskerettighederne, hvis nogen fik den ide.
Men det er tydeligvis ikke forhandlinger, der er hovedsagen for Vesten i forhold til Syrien og Iran. At angribe et suverænt og selvstændigt andet medlemsland af FN er under alle omstædigheder ulovligt. Desuden er det først og fremmest befolkningerne i diktaturstaterne selv, der kan afskaffe diktaturerne, og pengene til krig ville være meget bedre anvendt som støtte til dem.
Den uendelige række af krige
Hvis man ser på rækken af krige, som har været ført siden den Anden Verdenskrig, er det uhyre svært at finde bare eet eksempel på, at der er kommet noget godt ud af dem.
USA har – til fordel for sit erhvervsliv – blandt andet ført, anført, deltaget i og støttet de to første krige i Indokina, krigen i Korea, og i Laos, Cambodja, Vietnam, Cuba, Den Dominikanske Republik, mindst to krige i Haiti, krigen mod Grenada, i El Salvador, Nicaragua, Panama, Chile, Cuba, Guatemala, Libanon, Congo, Somalia, Yemen, Sudan, i Sahara, i flere krige i Libyen, to krige mod Irak, i krigen mellem Irak og Iran, i Filippinerne, Indonesien, Pakistan, og i to krige i Afghanistan. Desuden har CIA været involveret i en række attentater, i narkokrigen i Colombia, i kuppet i Honduras, i at få væltet demokratisk valgte politikere, i mordforsøg med meget mere.
Det eneste, der er kommet ud af alle disse krige for den almindelige befolknings vedkommende er dels millioner af døde, lemlæstede og store menneskelige lidelser i de lande, der bliver angrebet, og dels dræbte, fysisk og psykisk invaliderede soldater – som oftest de mindst privilegerede unge – samt enorme udgifter for skatteyderne i angrebslandene.
Krig er den største menneskeskabte katastrofe, der gang på gang rammer menneskeheden.
Engang var der en stærk fredsbevægelse. Mange kan huske, hvordan modstanden mod USA’s krig i Vietnam var meget stor på trods af, at Vietnam faktisk var et diktatur. Siden er fredsbevægelsen sygnet hen. Måske fordi, man ikke længere hører så meget til krigens ondskab, for siden denne krig er pressedækningen af ofrenes lidelser blevet mindre og mindre. Krigen fremstilles som en klinisk ren operation.
I dag kører krigspropagandaen for fulde gardiner med løgne, halve sandheder og tavshed om lidelserne. Det er den tavshed, vi ønsker at bryde.
Bestyrelsen for STS International Solidarity.
Siden den 19. oktober 2001 har en gruppe mennesker i hver dag og al slags vejr stået fredsvagt foran Christiansborg. Havde vi haft hatte, havde vi taget dem af for dem. I stedet må vi nøjes med at viderebringe deres e-mail-adresse, som er: bo@fred.dk:
