Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /home/virtual/intersol.dk/public_html/intersol/textpattern/lib/txplib_db.php on line 14 intersol.dk - STS International Solidarity: Syrien: Hvordan levende babyer fra Egypten bliver til dræbte babyer i Syrien

/
Vælg kategori:

Syrien: Hvordan levende babyer fra Egypten bliver til dræbte babyer i Syrien

29. February 2012

Børn, og især babyer sælger godt. Når man skal forberede en krig, er dræbte babyer en ren sællert. Ali Abunimah fortalte den 8. august læserne af The Electronic Intifada om, hvordan Kuwait forud for Irakkrigen havde hyret det amerikanske reklamebureau Hill & Knowlton til at fodre medierne med ”oplysninger”.

Blandt de historier, som reklamebureauet fandt på, var da yngre kvinde tonede frem på alverdens fjernsynsstationer og fortalte, at hun havde set, hvordan de invaderende irakiske soldater tog små babyer ud af deres kuvøser for at smide dem på gulvet. Historien gjorde stort indtryk på folkestemningen, og den var et af de fakta, som gjorde det efterfølgende angreb på Irak muligt. Først mange måneder senere afslørede en del af medierne, at pigen var datter af en kuwaitisk diplomat i Washington.

Fra Syrien verserer der mange af den slags historier, fortalte Abunimah, som indleder sin artikel således:

”En rørende historie cirkulerer på de sociale network og på sociale medier – særligt arabiske – og på nogle nyhedsmedier om, at et antal for tidligt fødte babyer var døde i deres kuvøser, da syriske styrker afbrød elektriciteten til et hospital under deres angreb på Hama.

Men beviser antyder, at der er tale om en brutal skrøne, og at billederne, der cirkulerer om ”døde babyer”, er falske”.

“Døde” babyer:

Abunimah underbygger sin historie ved at citere fra en besked, han fik over Twitter, og som lød:

”VIGTIGT!

Syrien – Elektriciteten blev i dag afbrudt til byen Hama, og afbruddet rammer også hospitalerne, hvor Shabiha (den syriske stats sikkerhedsstyrke) med vilje har ødelagt de elektriske generatorer til hospitalerne, hvilket har ført til døden for mange tidligt fødte børn i deres kuvøser (mere end 40 på et hospital).”

“Døde” babyer udnyttes i propandaen:

På overfladen er denne rapport overfladisk og lidet troværdig, skønt den virker troværdigt nok for mange til at blive viderebragt i god tro.

Men selv det mest brutale regime har ikke tendens til at ødelægge generatorer på hospitaler. Selv ikke Saddams hær kastede babyer ud af kuvøserne. Hvilke hospitaler? Der var 40 babyer på et hospital. Ti mere? Hundrede mere? Og hvad med billederne? Er disse babyer døde eller i live?

Ydermere: Hvorfor har de vigtigste menneskeretsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch ikke slået alarm?”

CNN og Syrian Observatory for Human Rights

Historierne om de døde babyer begyndte at cirkulere allerede fra den 30. juli, skrev Abunimah. Og han fortalte, at CNN den 7. august bragte en historie under denne overskrift: ”Menneskeretsgruppe: Otte babyer dør efter strømmen er blevet afbrudt til et syrisk hospital”. Indledningen til (den engelsksprogede) artikel lød:

”En syrisk menneskeretsgruppe siger, at otte for tidligt fødte babyer, der var afhængige af deres kuvøser, døde efter, at autoriteterne afbrød strømmen til den krigsramte by Hama som led i et nyt angreb på de demonstranter, der krævede, at præsident Bashar al-Assad skulle trække sig tilbage.

Babyerne døde på Hurani Hospitalet i det nordvestlige Syrien onsdag, fortalte præsidenten for den London-baserede Syrian Observatory for Human Rights, Rami Abdul Rahman, i søndags. Abdul Rahman citerede informationer, han havde fået fra en ansat på hospitalet, som nu var flygtet om lørdagen.

CNN kan ikke bekræfte oplysningerne fra uafhængige kilder, og den syriske regering kunne ikke umiddelbart nås for en kommentar”.

Men i den arabiske udgave af CNN var de sidste sætninger strøget, skrev Abunimah. Og da han så kiggede på hjemmesiden for observatoriet, havde den bragt en tilsvarende historie med en kildeangivelse, som var CNN-Arabic.

”Resten af artiklen fra CNN-Arabic omhandler andre begivenheder i Syrien”, skrev Abunimah.

”Men når man ser på, at de to CNN-rapporter begge er dateret den 7. august, synes det at være rimeligt at antage at denne uversificerede historie er blevet plantet af det Syriske Observatorium til CNN-Arabic, som så har viderebragt den.

Det Syriske Observatorium har derefter brugt CNN-Arabic som kilde for at give historien et skær af sandhed. Jeg var ikke i stand til at finde andre henvisninger end denne til hændelsen på deres hjemmeside.

Hverken Syrian Observatory eller CNN nævner andre detaljer om, hvordan elektriciteten har været afbrudt, eller om back-up generatorerne, som alle hospitaler har, også var blevet ødelagt med vilje. Ydermere taler de kun om de otte babyer og ikke om de hårrejsende rapporter om ”mere end 40” på et hospital alene…

At bringe den slags rapporter fra Syrian Observatory uden at kende noget til de babyer, der påstås at være døde – altid uversificerede og uden afgørende detaljer – og som cirkulerede i dagevis, er et højdepunkt i uansvarlighed. Historien om babyerne minder om den lige skumle og udokumenterede rapport om massevoldtægter under krigen i Libyen.”

Men hvad så med babyerne?

”I vil sikkert være glade for at vide, at billederne, som har cirkuleret, viser et bundt babyer, som er i live og forhåbentligt har det godt, og som bor i Egypten”.

Billederne af babyerne stammer fra artikler i egyptisk avis den 6. april og den 7. april 2011, hvor man beklager sig over den voldsomme pladsmangel på et af Cairos hospitaler.

Et af billederne af de levende men trængt babyer i Egypten:

Men ellers skylder vi læserne såvel som Abunimah at gøre opmærksom på, at Abunimah også mener, at den syriske hær og den syriske præsident har begået forfærdelige forbrydelser.

”Hvem, der har besluttet at misbruge billederne om de otte babyer, der er døde i Syrien, vides ikke, men hvem, der end har gjort det, har engageret sig i en hjerteløs propaganda. De ødelægger også troværdigheden hos de syrere, som risikerer deres liv i kampen for at skaffe reel information og reelle billeder ud af Syrien”.

Men i øvrigt synes Syrian Observatory for Human Rights selv blevet være ramt af splittelse, som så mange organisationer i den syriske opposition også er. Ifølge Global Research har en ellers betroet medarbejder endda stjålet koderne til hjemmesiden, hvor han fører sine egne synspunkter frem i organisationens navn.

E-mail denne artikel