/
Vælg kategori:
Afrika
Amerika
Asien
Europa
Foreningen STS
Mellemøsten

Syrien: 55 procent af syrerne ønsker ikke deres præsident skal gå af

14. January 2012

Aisling Byrne er projektkoordinater på Konflikt Forum i Beirut. I en artikel på Asia Times Online fra den 5. januar kan hun bringe en opinionsundersøgelse fra Syrien, der viser opbakning bag den syriske præsident, og at 68 procent er imod de sanktioner, som er indført af Den Arabiske Liga. Undersøgelsen stammer tilmed fra Qatar.

Syriske demonstranter protesterer imod manglende handling fra Den Arabiske Liga. Foto: Al Jazeera fra den 11. januar:

Syriske demonstranter protesterer imod Den Arabiske Liga i Damaskus i november 2011. Foto: SANA, det officielle syriske nyhedsbureau. Lignende demonstrationer fandt sted i en lang række andre byer:

Byrnes artikel er temmelig lang og med intet mindre end 65 henvisninger til de kilder, hun har brugt. Af hensyn til dem, der selv vil læse hans artikel, bringer vi e-mail-adressen her, hvor man også kan se alle henvisninger:

http://www.countercurrents.org/byrne050112.htm

Byrne vil med sin artikel vise, hvordan krigspropagandaen efter hans mening bygges op. Blandt andet skrev hun:

”Påstande om ”massakrer”, ”massevoldtægter, der rammer kvinder og piger, hovedsageligt i de sunnimuslimske byer” og endog ”voldtægter af børn” (11), der rapporteres af den internationale presse, hviler hovedsaligt på to kilder: den britisk-baserede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder og den Lokale Koordineringskomite (LCC) – med minimale ekstratjeks eller bekræftelse.

Idet man skjuler sig bag sætninger som: ”Vi er ikke i stand til at verificere disse statistikker”, har manglen på integritet i rapporterne i de vestlige hovedmedier været stærkt til stede, siden begivenhederne startede i Syrien. Et årti efter starten på krigen i Irak ser ud til, at man intet har lært af lektionen i 2003 – af dæmoniseringen af Saddam Hussein og hans påståede masseødelæggelsesvåben.

Af de tre hovedkilder til alle data om antallet af protesterende, der bliver dræbt, og hvor mange, der deltager i demonstrationerne – fundamentet for fortællingen – er de alle dele af alliancen for et ”systemskifte”.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder bliver finansieret af et fond i Dubai, som samles sammen af vestlige golfpenge. (Alene Saudi-Arabien har, ifølge Elliot Abrams (12), sat 130 milliarder dollars af til at ”lindre de arabiske masser under det Arabiske Forår.”)

Skønt det forekommer at være en ubestemmelig britisk-baseret organisation, har observatoriet været kardinalpunktet i fortællingerne om massedrabene af tusinder af fredelige demonstranter, idet det bruger svulstige tal, ”kendsgerninger” og ofte overdrevne erklæringer om ”massakrer” og på det sidste også ”folkedrab”.

Og selvom det erklærer at være baseret i direktørens hjem (13), så bliver observatoriet beskrevet som hovedkontoret af de store mediers kampagne, der er sat op af den syriske opposition og dens støtter. Det russiske udenrigsministerium erklærede skarpt:

”Agenturet for det syriske overgangsråd, der ligger i London, udgøres af det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder… Det er også der, man laver billeder og ”rædslerne” i Syrien for at øge hadet mod Assads regime.”

Observatoriet er ikke legalt registreret, hverken som et selskab eller en humanitær organisation, i Storbritannien, men opererer uformelt. Det har intet kontor, ingen stab, og direktøren er på konstant jagt efter donorer.

Det modtager sine informationer, siger det, fra et netværk af ”aktivister” i Syrien. Dets engelsksprogede hjemmeside indeholder kun en side med Al Jazeera i stedet for at være et hjemsted for konstante blogge for det, der er sket i Syrien fra begyndelsen (15).

Den anden kilde, Den Lokale Koordineringskomite (LCC), er en mere åben del af oppositionens medieinfrastruktur, og dens rapporteringer er mere omfattende, men kun (16) inden for rammerne af denne hovedfortælling. I en analyse af deres daglige rapporter kunne jeg imidlertid ikke finde en eneste, der refererer til, at væbnede oprørere var blevet dræbt. De rapporterede døde er ”martyrer”, ”deserterede soldater”, folk, der er dræbt ”i fredelige demonstrationer” og lignende betegnelser.

Den tredje er Al Jazeera, hvis partiske ”rapportering” af Opvågningen er veldokumenteret. Beskrevet af en erfaren medieanalytiker (17) som ”det sofistikerede mundstykke for staten Qatar og dens ambitiøse emir”, er Al Jazeera en integreret del af ”Qatars udenrigspolitiske ambitioner”.

Al Jazeera har og fortsætter med (18) at yde teknisk støtte, udstyr, at fungere som vært og at bidrage med ”troværdighed” for oppositionsaktivisterne og deres organisationer. Rapporter viser, at så tidligt som i marts 2011 sørgede Al Jazeera for at sende meddelelser ud og ydede teknisk støtte til de eksilerede syriske oppositionsaktivister (19), som selv i januar 2010 koordinerede deres aktiviteter fra Doha (hovedstaden i Qatar).

Men næsten 10 måneder senere og på trods af det daglige bombardement fra de internationale medier, går projektet ikke helt, som man ønsker. Det qatarske YouGov-undersøgelsesinstitut, der finansieres af Qatars Foundation, lavede i sidste uge en opinionsundersøgelse (20), der viste, at 55 procent af syrerne ikke ønskede, at Assad skulle trække sig tilbage, og at 68 procent af syrerne var utilfredse med Den Arabiske Ligas boykot af deres land.

Ifølge opinionsundersøgelsen var støtten til Assad steget væsentlig siden begivenhedernes start: 46 procent af syrerne mente, at Assad var en ”god” præsident for Syrien forud for den nuværende udvikling i landet – noget som bestemt ikke passede med den falske fortælling, der var blevet udbredt.

Som om man ville vise triumfen for sin egen propagandakampagne, konkluderede opinionsundersøgelsen:
Flertallet af araberne mener, at Syriens præsident Basher al-Assad skal trække sig tilbage i lyset af regimets brutale behandling af de protesterende… 81 procent af araberne ønsker, at præsident Assad skal træde tilbage. De mener, at Syrien vil have bedre af, hvis der afholdes frie, demokratiske valg under opsyn af en overgangsregering (21).

Man sidder tilbage med spørgsmålet om, hvem Assad egentlig skal stå til regnskab overfor: det syriske folk eller den arabiske offentlighed? En uklarhed i linjerne kan måske vise sig nyttig, eftersom de to vigtigste syriske oppositionsgrupper netop har bekendtgjort (22), at mens de er imod fremmed militær intervention, så betragter ikke ”arabiske intervention” for at være fremmed.

Ikke overraskende har ikke et eneste af mainstreammedierne nævnt denne oplysning fra YouGov med et eneste ord. Den passer ikke ind i deres fortælling.”

(Tallene i parenteserne refererer til Byrnes henvisninger.)

E-mail denne artikel