/
Vælg kategori:
Afrika
Amerika
Asien
Europa
Foreningen STS
Mellemøsten

Somalia: Slagsmål tilsyneladende uden ende

9. January 2012

”Mindst fire somaliske parlamentsmedlemmer endte på hospitalet onsdag, da et nyt slagsmål brød ud i parlamentet for fjerde gang på en måned”, skrev Garowe Online (GO) den 4. januar.

Såret somalisk parlamentariker:
”Parlamentsmedlemmer, der støttede formanden Sharif Hassan, blev tvunget ud af parlamentet, efter at de havde haft sammenstød med parlamentsmedlemmer, som stemte for at fjerne ham som formand i en kontroversiel afstemning”, skrev GO.

”Nogle parlamentsmedlemmer fik skader i hovedet og i kroppen og måtte bringes til hospitalet, efter at andre parlamentsmedlemmer havde brugt stole og borde som våben”, skrev GO og forsatte:

”Ifølge vore kilder, gjorde de somaliske regeringstropper og AMISOM’s tropper, der var stationeret ved parlamentet, ikke noget forsøg på at standse slagsmålet. Støtter af Sharif Hassan var for få, og de blev derfor jaget ud i forhallen.

Dette kommer nogen tid efter, at TFG’s (overgangsregeringens) præsident Sharif Sheik Ahmed den 13. december erklærede, at ”afsættelsen” af parlamentsformand Sharif Hassan var ulovlig, fordi det stred mod Kampala-aftalen, et dokument, som erklærede, at overgangsinstitutionerne, inklusive parlamentet (og dets formand) skulle bestå endnu et år”.

Sagens kerne!

Det er netop Kampala-aftalen, og de efterfølgende møder for at få opslutning til den, der skiller parterne. Den 26. november 2011 trådte lederne af Somalias fra forskellige somaliske klaner sammen til et tre dages møde, der var indkaldt af Somalias største klan, Hawiye, for at tage afstand fra et andet møde, der var indkaldt i Mogadishu af FN’s særlige repræsentant til Somalia, Augustine Mahiga.

Formålet med det FN-sponsorerede møde var at samle opbakning bag Kampala-aftalen, og formålet med Hawiye-mødet, hvori deltog ledere fra alle store somaliske klaner (Hawiya, Darod, Dir, Digil and Mirifle) samt politikere og forretningsfolk møde var at tage afstand fra den.

Begge møder sluttede den 28. november. For Hawiye-mødets vedkommende med en erklæring om, at man aldrig ville anerkende resultatet af det FN-sponsorerede møde, som man fandt ulovlig.

Kampala-aftalen blev indgået i Ugandas hovedstad tidligere i 2001 mellem præsidenten og parlamentsformanden under opsyn af Ugandas præsident og FN’s særlige udsending. Problemet var at få de to herrer til at holde op med deres interne magtkampe, som svækkede regeringen, og derfor forlængede man begges periode med endnu et år. Kampala-aftalen bærer også Ugandas præsidents og FN’s særlige udsendings underskrifter.

I slutningen af december blev der indkaldt til et andet møde for at samle opbakning bag Kampala-aftalen og denne gang foregik mødet i Puntlands hovedstad Garowe. Efter mange vanskelige forhandlinger enedes man dog om at underskrive de såkaldte Garowe-principper.

Garowe Online udkommer som navnet antyder fra Puntlands hovedstad Garowe, og da Puntlands regering anser de indgåede aftaler som en succes, så er dette grunden til, at Garowe Online skriver, som man gør om ”en kontroversiel afstemning” og præsidentens afstandtagen fra fyringen af parlamentsformanden.

Modstand mod Garowe-principperne

Modstanden mod principperne fra Garowe og den foreslåede ”vejkort” mod fred, synes at være stor.

Et åbent brev til FN’s generalsekretær, til Sikkerhedsrådet, den Afrikanske Union og til Den Arabiske Liga fra 23 ”bekymrede somaliske borgere” i slutningen af december indledtes således: ”Vi, somaliske borgere, tidligere ledere og personer fra det civile samfund, er alvorligt bekymrede over virkningerne af ”Garowe-principperne”. Underskrevet den 24. december af seks somaliske politikere var pagten legalt og politisk flydende. Hvis dens erklærede formål var at afslutte overgangsfasen og, som et resultat heraf, den videre konflikt, opnåede man ingen af delene”.

Brevet var blandt underskrevet af Somalias tidligere præsidenter Abdullahi Yusuf Ahmed (den første præsident for den nuværende regering og tidligere leder af Puntland), af Abdulkassim Salad Hassan, som var Somalias præsident under den forrige regering, og af Mohamed Abdullahi ”Farmajo”, som for nylig blev afsat som premierminister og afløst af en anden amerikansk statsborger, af en række parlamentsmedlemmer og kendte personligheder.

I fem punkter opregner ”de bekymrede borgere”, hvad de mener, er problemet med den nye pagt. Vi vil her nøjes med at bringe det første punkt:

”Garowe-principperne” umyndiggør det somaliske folk. De stjæler dets medfødte ret til selv at vælge fremtidige ledere. Pagten giver denne grundlæggende ret videre til en håndfuld politikere. Ydermere er pagten farligt overambitiøs, antagelig for at give de forstærkede implicerede kræfter en chance for at udlægge pagten, som de synes, det passer dem. Seks politikere blev givet en overdreven indflydelse på udpegningen af og dannelsen af et nyt parlament og følgelig på udvælgelsen af fremtidige politiske ledere. Disse såkaldte implicerede kræfter er ikke repræsentanter for en større del af det somaliske samfund. At de nu er placeret i centrum for at skabe Somalias fremtid, er et fatalt slag mod de fremskridt, der er nået i de sidste få år for at skabe forsoning og fremskridt i retning af fred. Mens vi anerkender lederne af TFG´s af Puntlands, af Galmadods og af Ahlu Sunna Waljames ret til at gøre deres ret gældende som borgere må ikke betyde, at de udrustes med den afgørende magt til at beslutte rammerne for fremtidige politiske systemer. Denne vertikale tilnærmelse til at løse den somaliske krise på har været prøvet før, men resultaterne har altid været katastrofale.”

Det somaliske parlament vælger ny formand

Den 5. januar kunne Shabelle skrive: ”Overgangsparlamentet (TFP) har onsdag enstemmigt valgt Madowe Nunow Mohamed, som landets nye parlamentsformand, og det har dermed afgjort den lange disput og stilstand blandt parlamentsmedlemmerne om den kontroversielle afstemning om den fjernede eksformand Sharif Hassan Sheik Aden.”

Det skete ganske vist efter et gigantisk slagsmål mellem de to fløje og når AMISOM ikke greb ind, er det måske på grund af det åbne brev til blandt andet FN’s generalsekretær og den åbenlyse modstand imod Kampala-aftalen og konferencen i Garowe.

Men dermed være ikke sagt, at problemet er løst, for hverken præsident Sheik Sharif Ahmed, den nye premierminister eller den afsatte parlamentsformand Sharif Hassan Aden vil anerkende parlamentets ret til at vælge en ny formand. I deres øjne er valget ulovligt, fordi det strider imod Kampala-aftalen og resultaterne af mødet i Garowe.

Foruden at denne interne strid forsat vil lamme overgangsinstitutionernes arbejde, belastes regeringens omdømme også af, at den har godkendt såvel det kenyanske som det etiopiske angreb på Somalia.

I hvor stor en udstrækning dette vil medvirke til at øge Al Shababs indflydelse er stadigt et spørgsmål, men at den stiger, synes der ikke at være tvivl om.

En af de ting, der kun kan styrke Al Shabab, er de mange civile ofre, som de hensynsløse bombardementer både med almindelige fly og med droner, som invasionerne koster.

For eksempel fordømte lokale ledere på det skarpeste et kenyansk angreb med jetjagere over en by i Nedre Jubba regionen over for Shabelle den 26. december, og hvor mange civile mennesker blev dræbt.

Etiopiske tropper tager kontrol med Beledweyne

”Hundreder af etiopiske tropper strømmede lørdag ind i Somalia fra vest og ind i en somaliske grænseby og åbnede derved en ny front mod den militante gruppe, Al Shabab, som nu står over for fjendtligt militær på tre sider”, skrev AP den 29. december 2011.

”Indbygger Mohamed Abdi sagde, at hundreder af indbyggere flygtede fra Beledweyne i lørdags, da hundreder af etiopiske og somaliske tropper strømmede ind”.

Beledweyne er hovedstad i Hiiraan regionen og ligger kun 30 km. fra grænsen til Etiopien.

Byen har været omstridt før og også været erobret af etiopiske tropper i samarbejde med de krigsherrer, som før var ved magten i Beledweyne. Men i de sidste par år har det været Al Shabab, der kontrollerede byen, der ligger centralt placeret, fordi vejen langs Shabelle-floden fra Etiopien og mod Mogadishu krydser veje, der forbinder nordlige og sydlige dele af Somalia.

Abdi sagde til AP, at han kunne høre lyden af kampe inde fra byen, men at han ikke mente, der var tale om store kampe. Men Al Shabab hævdede på sin side, at der var tale om meget omfattende kampe. Under alle omstændigheder kan den relative lette erobring af Beledweyne også ses som et led i den guerillataktik, Al Shabab anvender. Al Shabab hævder da også, at man vil omringe byen.

”Den somaliske premierminister, Abdiweli Mohamed Ali, sagde i en erklæring, at de somaliske væbnede styrker havde overtaget et ”strategisk sted” fra Al Shabab… Han nævnte ikke direkte noget om de etiopiske troppers medvirken:

”Vi har officielt anmodet det internationale samfund og vore omliggende naboer som Etiopien om at stå skulder ved skulder med os, og med at hjælpe det somaliske folk og dets regering med den historiske mission med at befri landet fra denne brutale terrorgruppe”, sagde han”.

Efter erobringen blev tre unge mennesker skudt ned, fordi man hævdede, at de støttede Al Shabab, og dagen efter sprang en bombe ved en militærkonvoj, der var på vej til en forlægning i Beledweyne.

AP sætter et stort spørgsmålstegn ved, om etiopiernes tilbagevenden ikke også vil styrke Al Shabab.

Forberedelser til en ny offensiv mod Al Shabab

”Den Afrikanske Union forbereder at intensivere sin militære kampagne mod Somalias Al Shabab, som har forbindelser med Al Qaeda. De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vil blive anmodet om at opgradere størrelsen og ildkraften hos den Afrikanske Unions Mission i Somalia, AMISOM”, skrev Mareeg Online den 8. januar.

”Vi har arbejdet på et nyt strategisk koncept, the Game Changer, som tager hensyn til den nye situation på jorden: den tvungne tilbagetrækning af Al Shabab fra Mogadishu, de nye initiativer for regeringen i syd takket være Kenyas initiativ, de nye lovende initiativer, der er taget af den etiopiske regering som støtte for regeringen i kampen mod rebellerne i nøglebyen Beledweyne, som nu er befriet”, sagde lederen af den Afrikanske Unions komite for fred og sikkerhed Rabato Lamamra.”

Målet var at bringe AMISOM’s styrke i Mogadishu op på 17.000 mænd, og samtidigt havde Kenya stillet sine tropper (men ikke Etiopien) under kommando af den Afrikanske Union (i håb om, at man også vil være med til at dele byrden med at betale for dem).

Men man er nødt til at spørge FN, fordi det i sidste ende er den, der skal betale for de storstilede planer med operation Game Changer.

E-mail denne artikel