| Vælg kategori: |
Israel-Palæstina: Israel truer med en ny Gaza-invasion
29. December 2011
”De israelske autoriteter skruer op for deres retorik, og siger, at en ny invasion af Gaza er uundgåelig”, skrev the Irish Times den 29. december og fortsatte:
”Under en tale, der foregik samtidigt med, at Israel gennemførte to luftangreb mod militante mål i Gaza-striben, advarede Israels øverste general, stabschef generalløjtnant Benny Gantz om, at der var opstået revner i Israels afskrækkelsesmidler mod de militante grupper, og at en ny runde med kamp ikke længere var et valgspørgsmål for Israel.
”Sådan en runde må sættes i gang af Israel, og den må være hurtig og smertefuld. Jeg vil ikke anbefale Hamas at afprøve vores mod”.
De militante har affyret mindst fire raketter mod Israel i går, efter at en islamisk jihad-revolvermand var blevet dræbt og 10 andre var blevet såret under to israelske luftangreb torsdag aften.
General Gantz kom med sine bemærkninger på treårsdagen for den sidste krig mod Gaza, som han beskrev som ”en fremragende operation, som skabte afskrækkelse hos Hamas i at angribe Israel”.
Den tre uger lange konflikt, som blev indledt for at standse raketter, der ramte mål i det sydlige Israel, efterlod 1.417 døde palæstinensere og 13 døde israelere.
Raketaffyringen fra Gaza er blevet formindsket siden Gaza-krigen, men de militante grupper besidder nu mere langtrækkende raketter, som bringer mere end en million israelere i det sydlige Israel inden for raketternes rækkevidde. Oberst Tal Hermoni, som leder hærens Gaza-division, siger, at de væbnede styrker er rede til en ny krig.
”Beslutningen ligger virkelig i hænderne på den anden side. Hvis de ikke standser affyringen af raketter og forhindrer terrorgrupper fra at forlade Egypten for at gå ind i Israel, vil vi udløse en ny Gaza-aktion – og det vil en smertefuld aktion.”
Shaul Mofaz, formanden for Knesset parlamentet komite for udenlandske affærer og forsvar, sagde, at hæren måtte handle energisk for at ødelægge militante celler og for at afværge fremtidige angreb”.
Men Mofaz, der havde været forsvarsminister efter at have ledet hæren, sagde, at man ikke behøvede at besætte Gaza, men at handle på en måde, der fik de terroristiske organisationer til at tænke sig om to gange, før de affyrede langtrækkende raketter.
Han sagde, at Israel ikke havde andet valg end at udføre en militær aktion, hvis det skulle forsvare sig selv, og han understregede, at der var behov for en mere sammenhængende plan for fremtidige operationer mod de terroristiske ledere.
”I en separat udvikling godkendte byrådet i Jerusalem, at der skulle opføres nye 130 israelske hjem i Gilo-området i Jerusalem, som ligger på jord, der blev erobret af Israel under Seks-dages-krigen i 1967”, skrev Irish Times også.
De nye krigstrusler kommer efter, at Israels rabiate udenrigsminister, Avigdor Lieberman, den 24. december afviste, at der kunne blive fred med palæstinenserne de næste ti år.
Palæstinensiske ofre for den sidste krig i Gaza:

Den svenske udenrigsminister Carl Bildt igen i søgelyset Progressive partier fra Afghanistan og Pakistan udsender fælles erklæring


