/
Vælg kategori:

Kampen for fagforeningslederne forsætter i Pakistan

25. November 2011

Takkebrev fra Labour Education Foundation:

”På de pakistanske arbejderes vegne, særligt tekstilarbejderne i Faisalabad, vil jeg gerne takke deltagerne i generalforsamlingen i STS for at have lavet en udtalelse imod anti-terrordomstolen.

Vi er også taknemlige for, at I har bevilget 10.000 kr. til støtte for tekstilarbejdernes sag.

For øjeblikket er vi i gang med at arrangere et stort arbejdermøde i Faisalabad den 26. november for de seks fra Faisalabad.

Vi håber på, at mere end 10.000 arbejdere vil deltage i mødet.

Endnu engang: tak for solidariteten.

Bedste hilsener

Khalid (Mahmood).”

Khalid Mahmood er leder af Labour Education Foundation (LEF) i Pakistan.

De første penge afsendt

Den 25. november afsendte STS 11.800 kr. til LEF. Det drejer sig dels om de 10.000 kr. generalforsamlingen bevilgede, dels om 1200 kr. som blev samlet ind på generalforsamlingen og dels om det, de indtil da var kommet ind på vores indsamlingskonto i Merkur.

Hvad pengene skal bruges til

Dette kom vi dels ind på, da generalforsamlingen vedtog sin støtteudtalelse.

Se opslaget: http://intersol.dk/intersol/globalt/2430/stotteudtalelse-til-de-faengslede-fagforeningsledere-i-pakistan

Men vi kom også ind på det, da vi i en mail til kontaktpersoner gjorde opmærksom på, at uddannelsen af 600 nye faglige aktivister til LEF ville begynde til januar 2012.

For om det pågældende projekt skrev vi også:

”Der er tale om fremadrettet projekt, der på ingen måde bør ikke afholde os fra at vise vores solidaritet under de store vanskeligheder, regimet nu har anbragt arbejderbevægelsen i og som drejer sig om:

Det akutte behov for solidaritet

Her skrev vi blandt andet:

”Kun 2,6 procent af den arbejdende befolkning er medlemmer af faglige organisationer og kun 1,4 procent har ret til kollektive forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår.

I den situation valgte regimet at slå ned på den stærkeste fagforening i den private sektor, nemlig Tekstilarbejdernes Fagforening i Faisalabad.

Målet er at knuse enhver modstandsvilje og kampevne fra arbejdernes side og at føre tiden tilbage til dengang faglige organisationer ikke eksisterede, og hvor det var arbejdsgiverne, der alene fastsatte vilkårene på arbejdspladserne.

Skal dette forhindres, er det nu, der er brug for solidaritet!

Og den økonomiske solidaritet påhviler først og fremmest faglige organisationer og enkeltpersoner i den mere velstående del af verden.

Vi må forstå, at hvis vi ikke stiller os solidariske med arbejderne i den tredje verden, skader vi også os selv. Udflytningen af arbejdspladser til andre lande kan kun standses ved, at man også der får stærke faglige organisationer.”

E-mail denne artikel