/
Vælg kategori:
Afrika
Amerika
Asien
Europa
Foreningen STS
Mellemøsten

”Nu er Besæt Wall Street det vigtigste i verden”

18. October 2011

”I går sagde en taler fra den faglige bevægelse: ”Vi har fundet hinanden”. Denne følelser rummer al skønheden i det, vi skaber her. Et vidtåbent sted så vel som en ide, der er så stor, at den ikke kan rummes et enkelt sted, for alle de mennesker, der ønsker en bedre verden for hinanden”.


Ordene er Naomi Kleins. De faldt i en tale, hun holdt for Besæt Wall Street den 6. oktober.

Klein er columnist, journalist og forfatter. En af hendes mest kendte bøger er Chokdoktrinen, som beskriver, hvordan neoliberalismen ikke mindst i Østeuropa har udsat befolkningerne for et chok ved at fjerne alle subsidier, for derefter at lade den private kapital overtage virksomhederne til spotpris. Kleins bedsteforældre var medlemmer af det kommunistiske parti i USA, som de dog forlod, efter Stalins indgåelse af ikke-angrebspagten med Hitler i 1939. Men hendes baggrund i denne tradition har betydet, at Klein ikke blot udtrykker sin mening verbalt. Hun er også aktivist.

”Hvis der er noget, jeg ved, er det, at den ene procent elsker en krise”, forsatte Klein. ”Når folk er panikslagne og desperate og ingen længere ved, hvad de skal gøre, er det ideelle tidspunkt kommet til at tvinge deres ønskeliste om korporativ politik igennem: at privatisere uddannelse og den sociale sikkerhed, at nedskære den offentlige service drastisk, at afskaffe de sidste hindringer for den korporative magt. Midt under den økonomiske krise er det det, der sker verden over.

Og der er kun én ting, der kan blokere denne taktik, og heldigvis er det en meget stor ting: de 99 procent. Og at de 99 procent går på gaderne fra Madison til Madrid og siger: ”Nej, vi vil ikke betale for jeres krise”.
Dette slogan begyndte i Italien i 2008. Det sprang til Grækenland og Frankrig og Irland og er endelig kommet tilbage til de få kvadratmeter, hvor krisen begyndte.

”Hvorfor protesterer I?”, spørger de forbløffede vismænd i Tv. I mellemtiden spørger resten af verden: ”Hvorfor var I så længe om det?” ”Vi har undret os over, hvornår I mon dukkede op”. Og mest af alt: ”Velkommen”.

Mange mennesker har trukket paralleller mellem Besæt Wall Street og de såkaldte anti-globaliseringsprotester, som kom til verdens kendskab i Seattle i 1999. Det var sidste gang en global, ungdomsanført og decentral bevægelse gik i direkte aktion mod den korporative magt. Og jeg er stolt af at have været en del af den bevægelse, som vi kaldte ”bevægelsernes bevægelse”.

Men der er også vigtige forskelle. For eksempel valgte vi topmøder som mål: Organisationen for Verdenshandel, Det Internationale Valutafond, G8. Men topmøder er kortvarige af natur – de varer kun en uge. Dette gjorde også os kortvarige. Vi dukkede op, vandt overskrifter for en tid og forsvandt så igen. Og i vanviddet af hyperpatriotisme og militarisme, som fulgte efter den 11. september, var det let at feje os fuldstændigt væk, i det mindste i det nordlige Amerika.

På den anden side har Besæt Wall Street valgt et fast mål. Og I har ikke sat nogen dato for jeres tilstedeværelser her. Dette er klogt. Kun når man bliver et sted, kan man danne rødder. Der er afgørende. Det er en kendsgerning, at der i informationsalderen er vokset for mange bevægelser op, der springer ud som smukke blomster, men hurtigt dør igen. Det er fordi, de ikke har rødder. Og de har ingen langsigtede planer for, hvordan de skal holde sig oppe. Så når stormen og regnen kommer, bliver de vasket væk.”

Ovenstående artikel vil også blive bragt i Intersol nr. 101

E-mail denne artikel