| Vælg kategori: |
Bolivia: Plan om motorvej opgivet efter protester
30. September 2011
Bolivias præsident, Evo Morales, har efter voldsomme konfrontationer mellem repræsentanter for den indianske urbefolkning og politiet trukket planen om at bygge en motorvej gennem et naturreservat på 1,2 milliarder hektar tilbage.
Naturreservatet ejes i fællesskab af tre af disse oprindelige folk. Evo Morales, der selv er halvt indianer, kom til magten først og fremmest takket være støtten fra den indianske urbefolkning. Alligevel har hans regering gjort sig til talsmand for anlæggelse af en motorvej, som 36 af de indianske folk er stærkt imod.
Motorvejen, der betales af Brasilien, skal forbinde dette land med havne i Chile og Peru ved Stillehavet. Og efter planen den skulle efter planen havde igennem Bolivia.
Den 15. august samledes omkring 600 repræsentanter for de 36 folk sig i jungleområderne ved Amacon-floden, og begyndte en 500 kilometer lang march mod hovedstaden, La Paz, for at protestere imod anlæggelsen af vejen.
Følgerne ville nemlig blive yderligere skovhugst i Amazon-områdets urskov, forflytninger af mange mennesker, udryddelsen af adskillige plante- og dyrearter, foruden at den vil dele det store reservat op i to dele.
Anlæggelsen af denne motorvej var en prekær beslutning at tage for en regering, der er ledende i forsvaret af de oprindelige folks rettigheder og respekten for moder Jord.
Men trods demonstrationen, der svulmede op under marchen, så fastholdt Morales sin aftale med Brasilien, Chile og Peru om at bygge sin del af vejen igennem Bolivia. Evo Morales havde ved flere lejligheder sagt, at det ikke spillede nogen rolle, hvad modstanderne af vejen sagde.
Han mente, at motorvejen skulle bygges alligevel, og at der ikke fandtes nogen planer om at lade vejen gå uden om naturreservatet. De bolivianske medier viderebragte Morales’ anklager mod marchdeltagerne for at være finansieret af USAID og udenlandske NGO-er.
Da demonstranterne efter 41 dages march nåede frem til La Paz, blev de mødt af vold fra de udkommanderede politistyrker, der tilbageholdt 300 demonstranter og sårede mange af de andre.
Uenigheden om projektet, der i forvejen havde skabt splittelse i Morales’, blev kraftigt forstærket, da forsvarsministeren nedlagde sig hverv i protest mod behandlingen af de demonstrerende repræsentanter for regeringens eget grundlag – i de oprindelige folk.
Den 27. september meddelte Morales i en fjernsynsudsendelse, at planen var taget af bordet, og at han overlod det til administrationerne af de berørte områder at finde ud af, hvorvidt vejen skulle bygges og i givet fald hvordan.
Læger og sygeplejersker i Bahrain dømt til fængsel for at behandle oprørere USA: Besæt Wall Street!