| Vælg kategori: |
Leder fra Labour Party Pakistan arresteret og frygtes torteret
18. September 2011
”Baba Jan, et medlem af den føderale komite for Labour Party Pakistan (LPP) er blevet flyttet fra sit fængsel og overgivet til Inter Services Intelligence (ISI, det pakistanske efterretningsvæsen), og LPP frygter, at han bliver torteret. Baba Jan overgav sig til en ”anti-terror-domstol” i Gilgit Baltestan i sidste uge, efter at være eftersøgt siden juni, og efter at politiet åbnede ild mod en demonstration, der krævede kompensation for de, der var blevet ramt af oversvømmelserne i Atta Abad Lake, og dræbte to demonstranter”, skrev lederen af LPP, Farooq Tariq, den 15. september.
Baba Jans eneste ”forbrydelse” var, at han organiserede møder og demonstrationer imod politidrabene.
LPP har udsendt en hasteappel for at protestere imod tilbageholdelsen af Baba Jan. Dommeren sendte Baba Jan i fængsel på et juridisk krav. ”Han blev trukket ud af fængslet af sikkerhedsstyrker”, siges der i appellen. Labour Party Pakistan har i dag demonstreret foran Islamabads Nationale Pressecenter og planlægger andre demonstrationer udover Pakistan.
I stedet for at arrestere de politiofficerer, der var involveret i drabet på de to aktivister, har politiet registreret 16 anklager mod Baba Jan og andre, blandt dem 10 medlemmer af Labour Party i Gilgit Baltestan. Baba Jan undgik i første omgang at blive arresteret og blev beskyttet af det lokale samfund, men efter en måned under jorden besluttede han at overgive sig.
Baba Jan tilsluttede sig Labour Party Pakistan i 2004 og blev valgt til den føderale komite på partiets kongres i Faisalabad i 2010. Tidligere var han en af de vigtigste ledere af Folkets Ungdom, men han forlod Pakistans Folkeparti og organiserede Progressiv Ungdoms Front i Gilgit Baltistan, den nordligste provins i Pakistan.
Baba Jan var blandt de første til at rejse krav om erstatning i spørgsmålet om etableringen af Atta Abbad søen. Han rejste rundt i Pakistan i 2011 for at organisere møder og demonstrationer for at kræve erstatning til de, der havde mistet deres hjem, var udsat for jorderosioner på grund af fældningen af skovarealer og for klimaforandringer i forbindelse med etableringen af denne nye sø.”
Det lykkedes at få pressen til at tage sagen op og nogle af de ramte fik erstatning, men ikke alle. Derfor blev der dannet en ny protestbevægelse af Baba Jan og hans kammerater, fortæller Farooq.
Nu appellerer Labour Party Pakistan til alle menneskeretsorganisationer, politiske partier, fagforeninger og ungdoms- og bondeorganisationer om at være med til at redde Baba Jans liv.

“Farvel til atomkraft”-demonstrationer i Tokyo planlægges den 19. september CIA’s hemmelige krig mod islamisterne i Somalia


