| Vælg kategori: |
London brænder – ro i Tripoli
10. August 2011
Black Star News, en internetavis, der udgives i New York, skrev den 9. august:
”Forestil jer, hvis Libyen var i en position, hvor det kunne droppe våben til ”rebellerne” i London. Forestil jer, at Libyen var i stand til at sende militære trænere til UK. Både Frankrig og Storbritannien har sendt snesevis af militære ”rådgivere” til Benghazi for at hjælpe Sarkozys ”rebeller”.
Er det ikke ironisk, at mens Tripolis gader forbliver rolige, så er gaderne i London, hovedstad i en af de vigtigste imperialistiske magter, der er involveret en den libyske aggressionskrig, sat i flammer.
For tredje dag i træk, fortsætter de voldelige protester i London og spreder sig til andre byer – Birmingham, Liverpool, Manchester og Bristol – efter politiets nedskydning af en 29-årig mand, der ifølge hvad de korporative mediers skriver kom fra et ”et etnisk område med lav indkomst”.
Med andre ord: en fra et område, hvor arbejdsløsheden og politiindsatsen er stor.
I stedet for at fokusere på sin egen elendighed, er det økonomisk-udfordrede Storbritannien stadig involveret i angrebskrigen mod Libyen for olie. Det er en krig, der blev udløst af den uberegnelige franske præsident, Nicholas Sarkozy, på opfordring af hans ven Bernard-Henry Levy, som troede, at en fashionabel og ”fiks” krig igen kunne gøre Frankrig relevant på det globale plan. Sarkozy informerede end ikke sin egen udenrigsminister, før han traf beslutningen om at invadere Libyen og tillod Levy at handle som en slags freelance Gud, der bestemte over sager om liv eller død i Libyen.
Imens har De Forenede Stater, som nu befinder sig midt i den værste økonomiske og finansielle krise, der kan huskes, stædigt nægtet at støtte den Afrikanske Unions fredsplan. Planen, der støttes af næsten alle afrikanske lande, opfordrer til våbenhvile, forhandlinger om en forfatning og demokratiske valg, der involverer alle libyske partier og borgere.
Samtidigt er Sarkozys ”rebeller” i Benghazi i gang med at fortære hinanden. Sakorzys ”rebeller” myrdede for nylig general Abdel Fattah Younes, deres militære leder. Hans gennemhullede krop blev brændt, og asken blev strøet ud over Benghazi sammen med asken af to af hans medhjælpere. Og bare i dag har Zarkozys ”rebeller” opløst deres egen regering. Beskyldninger og modbeskyldninger fyger mellem de forskellige ”rebelfraktioner” – inkluderet Al Qaeda og den Islamiske Kæmpende Front – mens støtter af general Younes sværger hævn for hans død.
Dette er de såkaldte ”libyske demokrater”, der ifølge Washington skulle vinde kontrol over de mere end 30 milliarder dollars, der står på indefrosne konti i USA. Disse desperate grupper er nu klart på vej til at gå i hver sin retning.
Alligevel var de anti-demokratiske ”rebellers” akkreditiver blevet holdt skjult af de føjelige medier, inklusive New York Times, CNN og BBC. Disse korporative medier, der fører an i hyldesten af Nato-krigen, ignorerer rebellernes nedslagtning af sorte libyere, af immigrantarbejdere fra andre afrikanske lande og den etniske udrensning af sorte libyere i Misurata, som blev rapporteret af Wall Street Journal den 21. juni. Der er rapporter om, at bulldozere er i gang med at lave grave i Benghazi. Men disse rapporter nævnes ikke i The Times, CNN og BBC….
Ironisk nok fandt mordet på general Younes sted den samme dag som Det Forenede Kongerige var tåbelig nok til at ”anerkende” disse dræbere af sorte libyere som de ”legitime” repræsentanter for hele Libyen. UK’s beslutning blev snart fulgt op af Frankrig, Italien og De Forenede Stater (og af bl.a. Danmark, o.a.).
Skidt med at flertallet af libyere, der bor i den vestlige del af landet, ikke gav udtryk for noget ønske om, Sarkozys ”rebeller” skulle fortsætte med at eksistere. Tværtimod demonstrerede mere end en million libyere i gaderne i Tripoli imod Sakorzys ”rebeller” og til støtte for regeringen.
Der er måske en lektie, der bør læres af de britiske ledere fra lemlæstelserne i London: at være forsigtig med at blande sig i andre suveræne staters interne forhold.
Forestil jer, hvis Libyen nu var i en position, hvor den kunne droppe våben til ”rebellerne” i London. Frankrig brød med FN’s resolution 1970 og droppede dødelige våben i det vestlige Libyen og øgede blodbadet der.
Forestil jer, hvis Libyen var i stand til at sende militære trænere til UK for at lære “rebellerne I London. Både Frankrig og UK har sendt snesevis af militære ”rådgivere” til Benghazi for at træne Sarkozys ”rebeller”.
Forestil jer, hvis Libyen var i en position, hvor den kunne garantere sikkerheden for “lederne” af “rebellerne” I London og skabe en “kontraktgruppe” som holder regelmæssige møder for at overvåge de London-”rebellerns” fremskridt og sikre dem finansiel støtte.
Forestil jer, hvis Libyen var i den position, at det kunne få den Afrikanske Union til at stille luftstyrker til rådighed, som kunne begynde at bombardere London, og Downing Street nr. 10, for at ”beskytte britiske statsborgere” med ”alle til rådighed stående midler”.
Forestil jer, hvis Libyen var i stand til at sende horder af journalister fra hele verden til London for at fortælle ensidige historier, der kommer fra ”rebellerne”, mens man latterliggør og kaster tvivl om de erklæringer, der komme fra UK og fra Londons officielle kilder, inklusive premierminister David Cameron og politiet.
Læren går længere end til London.
Økonomierne i De Forenede Stater og i Vesteuropa har kæmpet sig igennem en finansiel lemlæstelse og markedets mangel på stabilitet i lang tid. Nogle lande vil aldrig genvinde deres positioner i verdensøkonomien. Sammenkoblingen af massive nedskæringer i regeringernes service – herunder i politiet – og nedskæringerne i de sociale velfærdsprogrammer for at tackle underskuddene, vil medføre flere sociale opstande.
Under sådanne scenarier – og London er kun begyndelsen – er det meningsløst, at Nato fortsætter med at bombardere Libyen for et ”oprør”, der er ved at bryde sammen, mens gaderne i et Nato-medlemsland, og snart flere, står omspændt af ild.”
Sluttelig annoncerer Black Star News for ”en millionmarch” vendt imod krigen og udgående fra fra den sorte bydel i New York, Harlem, der skal finde sted den 13. august.
Men heller ikke den vil formentlig blive omtalt af de store medier i USA.
Kilde: Globalressarch.ca
London-optøjer: ’Vi kan ikke følge med’, indrømmer politiet STS og sultkatastrofen