| Vælg kategori: |
Somalia skal have 2000 flere “fredsbevarere”
12. July 2010
På et møde i Den Inter-regerings Autoritet for Udvikling, IGAD, der består af Somalias fjendtlige nabostater, den 5. juli blev det på etiopisk initiativ besluttet, at IGAD skulle sende tropper til Somalia for at styrke Den Afrikanske Unions Mission i Somalia, AMISOM.
I mødet, som blev afholdt i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, deltog også den somaliske præsident Sheik Sharif Ahmed, som bad de andre IGAD-lande om hjælp til at bekæmpe et stigende oprør, der truer med at vælge hans regering.
IGAD vil nu gå i gang med at oprette et kontor i det regeringskontrollerede område af Mogadishu, som skal koordinere de forventede nye troppers indsats.
Men foreløbig er der ikke sat navne på, hvem af IGAD’s lande, der skal sende tropper.
En omdiskuteret beslutning
En ekspert i somaliske forhold, Afyare Abdi Elmi, kritiserede over for Voice of America dagen efter IGAD’s beslutning. Han sagde, at IGAD i regelen optræder i overensstemmelse med, hvad regionens stormagt, Etiopien, gerne vil have den til at gøre – at tjene som et dække over sin egen indblanding i somaliske forhold, og at IGAD end ikke var i stand til at betale for sit eget budget.
Men også Abukar Arman, der er Somalias særlige repræsentant i USA, mener, det er en dårlig ide.
Til Jazeera siger han, at beslutningen er i strid med en FN-resolution, der forbyder Somalias nabostater at sende tropper til Somalia. Desuden er han bange for, at ankomsten af etiopiske og kenyanske tropper og tropper fra nabolandet, Djibouti, vil føre til en styrkelse af oprøret.
Ganske vist har den etiopiske diktator, Meles Zenawi, meddelt, at Etiopien – i hvert fald for tiden – ikke har planer om at sende tropper til Somalia. Men det er en sandhed med modifikationer. Rent faktisk er store enheder fra den etiopiske hær trængt over grænsen nær hovedstaden, Beledweyne, i Hiiraan regionen – relativ tæt på ved den etiopiske grænse – hvor de støtter et forsøg på at generobre kontrollen med Beledweyne og den øvrige region. Den 8. juli meddelte Al Shabab, at man havde dræbt en etiopisk spion i Beledweyne.
Hvad Kenya angår, foreligger der heller ikke noget om, at det vil sende tropper til Somalia, men store enheder af den kenyanske hær er blevet sat ind i grænseområderne i Gedo regionen, foruden at man også opruster i områderne i jungleområderne nær Lower Jubba området i nærheden af Somalias tredje største by, havnebyen Kismayo, der kontrolleres af Al Shabab.
Svaret fra oprørene
Al Shabab har udnyttet meddelelsen om indsættelse af tropper fra nabolandene til det yderste, og har afholdt demonstrationer i de områder, man kontrollerer. Demonstrationerne har taget karakter af hvervekampagner.
En lidt skeptisk deltager i en demonstration, afholdt af Al Shabab i hovedstaden Beledweyne i Hiiraan regionen, sagde dog til Shabelle, at Al Shabab har ret. ”Det er ikke flere tropper, Somalia har brug for”.
Al Shabab har også længe truet med at svare igen på angrebene mod Somalia ved at føre krigen ind i fjendernes lejr. Et bombeattentat den 11. juli mod et en cafe, der var fyldt med tilskuere til verdensmesterskaberne i fodbold i Ugandas hovedstad, og som dræbte mindst 64 mennesker, er blevet tillagt Al Shabab.
En alvorlig hæmsko for oprørerne har længe været den interne splittelse mellem den religiøst motiverede Al Shabab og den mere nationalt motiverede og mindre oprørsgruppe Hizbul Islam, men af en artikel på Garowe Online fra den 12. juli fremgår det, at der har været afholdt møder mellem ledere fra de to grupper, og at man forventer, at enheder af militser fra dem begge snart vil blive samlet i de samme forlægninger, for at man bedre kan koordinere kampen mod regeringen og AMISOM.
Mens disse forberedelser foregår, meldes der om forholdsvis få kampe i Mogadishu mellem oprørere og regeringen og AMISOM.
Et skifte, der lader vente på sig
Selvom stadigt flere eksperter i USA råder den amerikanske regering til at lægge sin linje i Somalia om i retning af at forsøge at forhandle med de kræfter, der har magten på jorden – og det vil i realiteten sige Al Shabab – så synes Obamas administration fortsat at følge den modsatte linje og satse endnu mere på regeringen. For eksempel vil det være utænkeligt, hvis beslutningen om at indsætte tropper fra IGAD skulle være taget uden om USA, som man formentlig også venter skal betale for den ekstra udgift.
De storstilede planer om at erobre hele Somalia tilbage fra oprørerne, hviler på nogle forudsætninger, som er ret tvivlsomme. Først og fremmest har man næret for store forventninger til ”magtdelingsplanen”, der blev indgået i Addis Ababa mellem regeringen og den etiopisk støttede Ahlu Sunna Waljame.
Mens regeringen hævder, at den sidste udskiftning af ministre, var en imødekommelse af Ahlu Sunnas ønsker om en magtdeling, så hævder lederne af Ahlu Sunna stadigt, at de nye krigsherrer, der blev optaget i regeringen intet har med Ahlu Sunna at gøre.
Og i Mogadishu synes regeringen heller ikke i stand til at gå afgørende i offensiven. Her gør man sikkert klogt i at afvente den næste angrebsbølge fra oprørerne.
Pakistan: Arbejderledere i Faisalabad dræbt for at danne fagforeninger SOMALIA - sådan som STS International Solidarity ser det