| Vælg kategori: |
Aktivister og havnearbejdere har blokeret for losningen af et israelsk skib i USA
23. June 2010
I en historisk solidaritetsaktion med befolkningen i det omringede Gaza blokerede aktivister med støtte fra havnearbejdere for losningen af et israelsk skib i USA’s sjette største havn i Oakland den 19. juni.
Fra tidligt om morgenen opsatte hundreder af fredsaktivister blokadevagter ved fire dokker. De råbte slagord som ”Befri Palæstina!”, ”Bryd ikke strejkevagternes blokade!” og ”Et overgreb mod en er et overgreb mod alle, nedbryd apartheid-muren!”.
Havnearbejderne nægtede at bryde blokaderne.
Jess Ghannam fra Free Palestine Alliance sagde: “Dette er i sandhed historisk. Aldrig før er et israelsk skib blevet blokeret i USA”.
Havnearbejdernes fagforening i Oakland har en lang tradition for at medvirke i den slags aktioner. I kampen mod apartheidstyret i Sydafrika var de nogle af de første, der blokerede for losning og lastning af sydafrikanske skibe.
Blokaden fandt sted efter det israelske militærs blodige angreb på hjælpekonvojen for nylig. Den er blot et af eksemplerne på, at blokaden af Israel er grebet om sig efter dette angreb.

STS skriver til udviklingsministeren Somalia: “Rasende soldater stormer Villa Somalia” (præsidentpaladset i Mogadishu)


