/
Vælg kategori:

Endnu et skib er på vej mod Gaza

1. June 2010

Organisationen Free Gaza Movement sagde den 1. juni, at endnu et skib ville sejle mod Gaza. ’Rachel Corrie’ forlod Malta den 30. maj. Efter hvad der meddeles på svensk tekst-tv, vil skibet samle kvinder fra organisationen op på internationalt farvand ud for Grækenlands og Tyrkiets kyster og sætte kursen mod Gaza.

Lederne af Free Gaza siger, at de ikke vil lade sig afskrække af drabene på fredsaktivister den 31. maj, men vil blive ved med at udfordre den israelske regering, indtil søblokaden mod Gaza bliver ophævet. Omvendt, skriver svensk tekst-tv, har Israel meddelt, at det også vil borde dette skib,

Skibet er et 1200 tons stort fragtskib, som er lastet med forsyninger fra irske og britiske fredsaktivister. Det var oprindeligt et lettisk fragtskib, som var blevet forladt af sin besætning, som ikke havde fået løn i månedsvis.

For 100.000 dollars havde irske fredsaktivister købt skibet, lavet det i stand og malet det. Man havde døbt det ’Rachel Corrie’ efter en amerikansk fredsaktivist, som var blevet klemt ihjel af en israelsk bulldozer, da hun ville forhindre den i at ødelægge et palæstinensisk hus.

Fordømmelse fra FN

Det er lykkedes at samle alle Sikkerhedsrådets 15 medlemmer omkring en udtalelse, som fordømmer ”de handlinger,” der førte til nedskydningen af fredsaktivister den 31, maj. Sikkerhedsrådet slår også fast, at Israels aktion var ulovlig, da den foregik i internationalt farvand.

Mange i Sikkerhedsrådet havde ønsket en mere direkte fordømmelse af Israel, men for ikke at støde ind i et amerikansk veto havde man måttet nøjes med at fordømme selve de ”handlinger”, der førte til drabene.

Sikkerhedsrådet krævede også en “tilbundsgående undersøgelse”. Men da de angrebne skibe befinder sig i en israelsk havn. bør det ikke undre nogen, hvis der “findes” både våben, ammunition og diskrimerende papirer om bord på skibene.

E-mail denne artikel