| Vælg kategori: |
Da Kosovas befolkning blev skuffet
14. May 2010
Der synes ringe ingen tvivl om ægtheden i begejstringen i Kosova over uafhængighedserklæringen den 17. februar 2008. For ifølge Ahtisaari-planen skulle staten Kosovo være helt uafhængig og suveræn. I de følgende uger skød grænsestationer op langs alle Kosovas grænser med skilte, der bød velkommen til Republikken Kosovo.
Nu – endelig – var Kosova gået fra at være et mandatområde under FN og til at udgøre begyndelsen til en suveræn stat på linje med andre stater, var den almindelige mening. Ganske vist skulle overgangsperioden kontrolleres af EU, men alligevel.
Uafhængighedserklæringen og FN’s sikkerhedsråds støtte til den kom også bag på de serbiske nationalister, men snart begyndte man at mobilisere imod den. På dagen for uafhængigheden eksploderede en granat tæt ved FN’s domstol i det nordlige Mitrovica. En anden granat, der blev kastet mod EU’s kontor eksploderede ikke.
”Den politiske besked var klar”, skriver Kosovos Stabiliseringsinitiativ i en rapport, ”multi-etniske institutioner og alle symboler på den nyfødte stat, Kosovo – inklusive domstole, politiet, told- og grænsestationer var udset som mål for de ekstremistiske serbere.
Den næste dag udviklede en fredelig demonstration under sloganet ”Kosovo er serbisk” med omkring 250.000 deltagere sig til en voldelig demonstration, hvor en blev dræbt og op til 150 blev såret (herunder 35 politibetjente). Hovedmålet var ambassaderne fra de lande, der havde anerkendt Kosovo. Den tyrkiske ambassade var den første, der blev angrebet med sten, fulgt af den kroatiske og amerikanske ambassade. Uromagere klatrede op til balkonen på den amerikanske ambassade, tog flaget ned, brændte det af og erstattede det med et serbisk flag. Til sidst satte de også ild på ambassaden”.
Voldsbølgen bredte sig også til det serbisk-dominerede område nord for Mitrovica.
Hvad Politiken skrev
Den 17. marts skrev Politiken.dk:
”NATO-styrken i det nordlige Kosovo blev i dag beskudt. Det skete under de voldsomme de voldsomme uroligheder, som weekenden over har ramt byen Mitrovica i det nordlige Kosovo. Samtidig har FN’s politi fået ordre til at trække sig ud af Mitrovica.
Mindst 22 polske FN-politifolk blev såret under urolighederne, hvor der blev skudt med automatvåben, oplyser en polsk talsmand. Også tre franske medlemmer af den internationale styrke er blevet såret. Den ene blev ramt i hovedet af en molotow-cocktail.
Der er cirka 300 danske soldater i Mitrovica, og ifølge presseofficer Steen Nielsen er der forlydender om, at der bliver affyret mortergranater inde i byen..
Urolighederne tog til, da NATO-soldater og politifolk fra FN omringede en retsbygning og fordrev de serbere, som holdt huset besat….
De danske styrkers ambulancer har været ude for at bistå i sammenstødet mellem de internationale styrker og de etniske serbere, som bor i den nordlige del af Mitrovica. Blandt andet har man evakueret en såret NATO-soldat.
Der deltog angiveligt 1000 serbere i optøjerne, og der blev affyret tåregas fra de udenlandske styrker…
Midt på formiddagen fik FN’s politistyrke ordre til at trække sig ud af det nordlige Kosovo.”
Demonstranter havde også angrebet to grænseovergange og lukket dem.
FN’s generalsekretær Ban Ki-moon træder ind på scenen
Der deltog altså 1000 serbere, herunder folk fra det serbiske indenrigsministerium, i de arrangerede optøjer.
De serbiske myndigheder hævdede, at optøjerne var legitime demonstrationer, der kun viste befolkningens utilfredshed med udviklingen.
Og så trådte FN’s generalsekretær Ban Ki-moon ind på scenen. I stedet for at fastholde Ahtisaari-planen, hvad angår Kosovas suverænitet og selvstændige status, udarbejdede Ban Ki-moon sin berygtede ”seks punkts plan”, der i alle afgørende punkter imødekommer den ekstreme serbiske nationalisme.
Bl.a. forlængende han FN’s tilstedeværelse i Kosova, hvilket har bidraget til, at de internationale organisationer træder hinanden så meget over tæerne, at ingen i virkeligheden ved, hvem det er, der bestemmer i Kosova.
Generalstrejke i alle kurdiske byer i Iran i protest mod henrettelser De politiske partier og militæret i Pakistan