/
Vælg kategori:

Privatiseringer i Kosova

12. May 2010

Ifølge Ahtisaari-planen skal alle offentligt ejede virksomheder i Kosova privatiseres. Privatiseringsbølgen vil også ramme busstationer, telekommunikationen, lufthavne – og energiforsyningen.

En stor del af elforsyningen i Kosova stammer fra kraftværker, der er baseret på udnyttelse af brunkul. Kosova har så meget brunkul, at det kan dække landets eget forbrug i de næste 200 år.

At bryde brunkul i åbne brud kræver meget store arealer. Det kræver også store investeringer både at bryde kullet og at bygge kraftværker.

Brunkul sviner meget både med udledninger af giftige røgarter og ved at producere enorme mængder af giftigt aske, som på en eller anden måde skal opbevares. Hverken de store brudområder eller opbevaringsområderne for aske kan bruges til andre formål. Jord har Kosova ikke for meget af, for landet er kun på 10.877 Km2.

Brydning, transport, knusning og forarbejdning af brunkul betyder allerede i dag, at 70.000 tons støv slipper ud i luften på årlig basis eller 200 tons hver dag.

Brugen af brunkul udleder også store mængder af CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren. .

Men alligevel er der gode penge at hente i en privatisering og især, hvis man kan bygge et nyt stort brunkulfyret kraftværk, som også kan forsyne omliggende lande med el.

Det er præcist det, der står på programmet for Kosovos energi- og mineministerium: Man planlægger at bygge et nyt brunkulfyret kraftværk med en kapacitet på 2.100 MW.

Alle bekymringer fra miljøorganisationer og andre folkelige organisationer bliver fejet til side. Man fortier også,. at tilsvarende planer to gange er blevet skrinlagt.

Ikke mindst er organisationerne bekymret over forgiftningen af de få vandressourcer, der er i det centrale Kosova, hvor mange vandløb allerede er forvandlet til kloakker ved fremstillingen af og brugen af brunkul.

Der er heller ikke taget stilling til, hvem der skal betale bøden for udledning af for meget CO2 i atmosfæren, som Kosova er forpligtet til i henhold til Koyto-aftalen, og som vil lyde på omkring 84 millioner dollars om året.

Alt det kan vi tale om senere, lyder det fra regeringen.
Bjerge af giftig aske fra et brunkulfyret kraftværk:

E-mail denne artikel