| Vælg kategori: |
Minearbejdere i Mitrovica vil marchere igen
6. May 2010
Minearbejderne ved Trepca-minekomplekset i Mitrovica, som engang var hovedhjørnestenen bag det tidligere Jugoslaviens industrielle produktion, planlægger endnu engang en march mod Kosovas hovedstad, Prishstina. Men denne gang for at gøre opmærksomme på de elendige levevilkår.
Fra mødet med minearbejderne. Fra venstre Erik Meijer, som i mange år var medlem af EU-parlamentet for Hollands Socialistiske Parti, formanden for minearbejderne Ramadan Ademi, Søren Søndergård, der repræsenterer Folkebevægelsen mod EU i det europæiske parlament, minearbejderen Batir Istrefi og i baggrunden tolken fra Vetevendosje Rexha:
Det fremgik af det møde delegationen fra STS havde med formanden for minearbejdernes fagforening, Ramadan Ademi, og medlem af bestyrelsen, Batier Istrefe, den 20. april. På grund af tidspres havde vi bedt repræsentanter fra minearbejderne komme til Prishstina for at møde os i stedet for, at vi skulle have taget til Mitrovica.
Men at holde et møde i Mitrovica ville også blive ret vanskelig, forklarede Ramadan. For i Mitrovica havde minearbejdernes fagforening nu end ikke et kontor. ”Så vi skulle have holdt vores møde i mit eget hjem”, sagde han. De væsentligste papirer i fagforeningen befandt sig i øvrigt i den mappe, formanden bragte med sig.
En splittet by og en splittet fagforening
I den nordlige del af Mitrovica, hvor hovedparten af minerne ligger, hersker de serbiske nationalister. Her arbejder omkring 1440 serbiske minearbejdere, som fagforeningen i dag ikke har kontakt med, sagde de to repræsentanter. Men de er blevet betalt i flere år.
I tre miner i den sydlige og albanske del af Mitrovica arbejder i dag 1340 albanske minearbejdere.
Men da man gør, hvad man for at splitte det engang så stærke minearbejderforbund, lønnes de forskelligt. En gruppe får 80 euro i løn om måneden, en anden for 50 euro og en tredje kun 30 euro.
Arbejdet i minerne er meget farligt, for der mangler sikkerhedsudstyr og alarmer. Hvis en arbejder kommer til skade, betragtes det som hans egen skyld. Der er heller ikke noget fungerende sundhedsvæsen i det sydlige Mitrovica.
Foruden dem, der arbejder, er omkring 5000 minearbejdere i det sydlige Mitrovica arbejdsløse, og for dem findes der ikke noget socialt sikkerhedsnet, understregede minearbejdernes repræsentanter. Arbejderne er så fattige, at de ikke betaler kontingent til fagforeningen. For at kunne møde os i Prishstina havde formanden lånt penge af en ven – penge, som vi naturligvis betalte
En uduelig regering og et udueligt fagligt bureaukrati
”Vi har nu haft en regering i syv måneder”, sagde formanden. Men den har intet gjort for at hjælpe minearbejderne .”Ikke en cent har man givet ud for at hjælpe os”. .
Vi havde besøgt Kosovas LO den forrige dag, men den har minearbejderne ingen tiltro havde til. ”Formanden, Haxhi Arifi, indkasserer 2000 euro om måneden, men han gør ingenting. Faktisk burde jeg også været orienteret om det møde, I havde med ham, for jeg sidder også i selv i ledelsen af LO”, sagde Ramadan.
Kosovas LO er med i regeringens privatiseringskomite, hvor den anbefaler en privatiseringsmodel som den slovenske. Ledelsens vigtigste internationale samarbejdspartnere er topbureaukraterne i det amerikanske AFL-CIO, som er USA’s LO.
”Der er kun to, I kan stole på i Kosova. Den ene er minearbejderne. Den anden er Albin Kurti”, mente formanden.
Præsident, Haxhi Arifi, og vicepræsident, Xhafer Xhaferi, fra Kosovas LO:
En ny protestmarch
På et møde med omkring 2000 minearbejdere den 16. marts havde man drøftet den situation, man befandt sig i. At nedlægge arbejdet var ikke muligt, fordi de, der gjorde det, bare ville blive fyret. I stedet enedes man om at begynde at mobilisere til endnu en protestmarch. Marchen ville starte i Mitrovica og bevæge sig mod Prishtina
I Prishtina ville man forlange at komme til at tale med republikkens præsident, premierministeren og formanden for parlamentet, som man havde skrevet henvendelser til, uden at man har gjort sig den ulejlighed at besvare dem.
I Prishtina vil man kræve et minimumsbeløb i sociale ydelser på 160 euro om måneden pr. minearbejder, at der bliver let adgang til lægehuse og gratis behandling af de syge. Man vil også præsentere regeringen på 2 milliarder euro, som minearbejderne har til gode hos mineselskabet ud fra den betragtning, at hvis private ejere køber Trepca, så bør de 2 milliarder lægges til salgsprisen.
Marchen ventes indledt midt i maj. Man håber, det bliver en succes. Hvis ikke, har formanden over for de forsamlede minearbejdere den 16. marts svoret, at han vil hugge to af sine fingre af.
Vi har bedt om nærmere informationer så hurtigt som muligt, så vi kan begynde at medvirke til afsendelsen af støtteerklæringer fra andre faglige organisationer i Europa.
Tidligere protestmarcher
Minearbejderne fra Mitrovica har altid spillet en stor rolle i Kosova.
Efter pres fra Kosovas store flertal af albanere, gav Titos styre i 1974 efter og oprettede Den Selvstyrende og Autonome Socialistiske Provins Kosova. Den autonome Kosova-provins sendte ligesom de enkelte republikker medlemmer til Jugoslaviens parlament, fik sæde i Jugoslaviens præsidentskab og blev ligesom de andre udstyret med ret til at nedlægge veto. Indbyggerne i Kosova betragtede denne nye status som det første skridt i retning af blive ligestillet med andre enkeltrepublikker i Jugoslavien.
Men den 28. juli 1989 holdt Slobodan Milosevic møde for serbere i Kosova, hvor han mindedes det stores slag på Solsortesletten i Kosova i 1389 – i øvrigt ledet af en kristen albansk general fra Kosova. Han erklærede, at Kosova var en del af Serbien, og han ophævede dermed den gamle forfatning.
Men baggrunden var ikke den fejlagtige påstand om, at Kosova er Serbiens vugge. Det var for at sætte sig i besiddelse af Kosovas rige naturressourcer, hævdede de to minearbejdere.
Milosevic forlangte, at indbyggerne i Kosova skulle tale serbisk. Skoler, undervisningsanstalter og universiteter, der havde undervist på albansk blev lukkede.
Minearbejderne i Mitrovica foranstaltede sin første march mod Prishstina umiddelbart efter Milosevic’s famøse tale. Den albanske del af Kosovas befolkning sluttede op omkring den. I de næste to år kom det til flere store demonstrationer, som blev mødt af brutale serbiske sikkerhedsstyrker. Bashir anslår, at omkring 30 blev dræbt i disse demonstrationer.
Men også andre kampskridt blev taget i anvendelse:
”Jeg hører til de minearbejdere, som i protest gennemførte en sit-in-strejke i mineskakterne i 1990. Vi sad i buldrende mørke i de kolde minegange. En del mistede synet”, sagde Batir Istrefi.
Da albansk var blevet forbudt som læresprog, oprettede albanerne en lang række private parallelskoler og andre undervisningsinstitutioner. Det var under dette arbejde, Albin Kurti først blev kendt som studenterleder.
Moske bombesprængt i Mogadishu / Regeringen og Ahlu Sunna Waljame slår tropperne sammen / Hizbul Islam erobrer tilholdssted for pirater Mitrovica – den delte by