/
Vælg kategori:

Kosova: Stadigt intet spor af Albin Kurti

24. April 2010

Rejseskildring fra Balkan – Ingen ved tilsyneladende, hvor lederen af Kosovas Selvstændighedsbevægelse (Vetevendosje) Albin Kurti er blevet af. Og er der nogen, der ved det, så vil de ikke fortælle noget om det. Vi kunne for resten ikke finde på at spørge. Men at den meget omtalte sag er skadelig for hele raden af internationale organisationer, der er sat til at ”overvåge” den nydannede Republika Kosovas overgang til ”demokrati”, er mere end tydeligt, for den afslører deres egentlige roller og er med til at gøre dem upopulære i den almindelige befolkning.

Mange spørger sig selv, som også Kosovas advokatsammenslutning så tydeligt har gjort det under alle tidligere retsmøder, hvilken selvstændighed Kosova i grunden har, når retssager mod Kosovas egne borgere bliver rejst af udenlandske anklagemyndigheder, og når dommerne, der skal dømme dem, også er udlændige.

Om selve baggrunden for sagen har Kosovas borgere også på fjernsynet set, hvad der virkelige skete under den famøse demonstration den 10. februar 2007. Som også den af den daværende FN-mission i Kosovo, UNMIK’s egen undersøgelse har slået fast, var demonstrationen fredelig, og “de indblandede politibetjente burde tiltales for mord, drab og for at forvolde legemsskader”. Scenen, hvor politiet skød på demonstranter, der var i færd med at trække sig tilbage, blev vist igen og igen.

Møde med de ansvarlige for genoptagelsen af retssagen

Samme dag, hvor Erik Meijer og jeg havde overværet den pinlige retssag, ankom Søren Søndergaard tids nok til at deltage i et møde i EULEX imponerende hovedkvarter. I mødet deltog Erik, og Søren og jeg, og fra EULEX deltog ”Head of Justice” (”lederen af retfærdighed” i Kosova), Alberto Perduca, og Gerritt-Marc Sprenger, hvis visitkort har et hav at titler, men som vel nærmest kan betragtes som Perducas højrehånd.

Perduca gjorde sig meget ulejlighed med at beskrive, hvor svært det var at få ryddet op i de mange sager, man var sat til at behandle også om den organiserede kriminalitet. Da han blev forelagt Kurtis sag, svarede han meget undvigende.

Det var indtrykket, at han helst ville have denne sag foruden.

Perduca forklarer:

Sprenger fortalte om mange sager, hvor der blevet begået vold, der måske var politisk motiveret En gang var politiet ligefrem blevet lokket i baghold.

Det var dog lidt svært at finde ud af, hvad disse sager havde med Albin Kurtis sag at gøre. Men det var indtrykket at også Sprengers begejstring for, at sagen nu var blevet genoptaget kunne ligge på et lille sted.

Men hvorfor er den så i det hele taget blevet genoptaget?

Rygter vil vide, at det drejer sig om noget så enkelt som uvidenhed om sagens virkelige indhold.

Overdragelsen af ”opsynet” fra UNMIK og til EULEX medførte, at de nye opsynsmænd blev overdraget en stak af sager, som UNMIK ikke var blevet færdig med at behandle. En embedsmand blev sat til at rydde op i stakken. Blandt de mange sager var også en sag mod en person, der hed Albin Kurti og også den blev sendt videre i systemet. Så bolden begyndte at rulle, uden at nogen, der kendte til sagens sprængfarlige karakter egentlig ønskede det.

Måske skal rygtes tages så alvorlig, at hvis man blot kunne komme til at tale med Albin, så ville han få at vide, at han ikke risikerer fængsel, men kan slippe med en advarsel.

Nu ved vi ikke hvad Albin tænker, for vi har ikke nogen kontakt til ham.

Men formentlig tænker han: hvilken ret har EULEX til at give mig advarsler, og hvilken interesse har jeg i grunden i at hjælpe EULEX ud af den ubehagelige situation, de selv har anbragt sig i.

Vagn Rasmussen.

_PS – på grund af vanskeligheder med at komme på Internettet offentliggøres denne artikel ført nu..

E-mail denne artikel