/
Vælg kategori:
Afrika
Amerika
Asien
Europa
Foreningen STS
Mellemøsten

Søren Søndergaard på basis af besøget i Kosova: Fra asken til ilden

23. April 2010

I Kosova presser EU på for yderligere privatisering af den statslige ejendom. Det er nu televæsenet (PIK), elforsyningen og lufthavnen, der står for tur, skrev Søren Søndergaard på sin blog (sorensondergaard.dk) om sin rejse til Kosova, hvorfra vi har hentet følgende artikel:

BLOG – UGE 15: I sidste uges blog kunne jeg berette om fremgang i det kurdiske folks kamp for deres eget hjemland. Det førte til den relativt optimistiske titel: ”Sol over Kurdistan”. Men det kunststykke kan jeg ikke gentage i denne uge.

Dels fordi regnen udenfor vinduerne trøsteløst står ned i stænger. Og dels fordi jeg i skrivende stund befinder mig i Kosovo, hvor optimismen bestemt er til at overse. Her er befolkningen ikke herre i eget hus, men er sat under administration. EU-administration.

Det oplever man allerede, når man ankommer til lufthaven i Pristina. Ganske vist er det en kosovar, som modtager passet og banker et stempel i det. Men umiddelbart bag står en uniformeret repræsentant for EU-missionen og overvåger nøje, at det går rigtigt til. Tillid er godt, men kontrol er bedre.

EU er overalt

I det hele taget foregår der ikke meget i dette land indenfor politi, retsvæsen og lovgivning, som ikke bærer EU-missionens stempel. ”European Union Rule of Law Mission in Kosovo” – eller EULEX, som den forkortes – er den største mission indenfor rammerne af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

I konkrete tal taler vi om cirka 1.700 internationalt ansatte, 1.100 lokalt ansat og et årligt budget på 2 milliarder kroner. Det er trods alt noget, som både kan føles og mærkes i et lille, fattigt land med et par millioner indbyggere.

Misforstå mig ikke: Der er mange problemer med retssikkerheden i Kosovo. Korruption og kriminalitet er udbredt og respekten mellem de etniske grupper kan ligge på et meget lille sted. Og blandt EULEXs tusinder af ansatte er der utvivlsomt mange, som gør et godt stykke arbejde ud fra de bedste intentioner.

Men spørgsmålet er om vejen til en demokratisk retsstat, hvor politikerne står til ansvar for deres handlinger (både overfor deres vælgere og overfor det internationale samfund), sker ved at gøre landet til et EU-protektorat? Eller ”overvåget selvstædighed”, som det hedder i det lidt mere polerede diplomatsprog.

I dagens Kosovo presser EU på for yderligere privatisering af den statslige ejendom. Med den begrundelse, at der er brug for investeringer udefra, er det nu televæsenet (PTK), elforsyningen og lufthavnen, som står for tur.

Protektoratet Kosova og sagen mod Albin Kurti

Det vil utvivlsomt give lidt penge i kassen, som korrupte politikere kan fordele mellem sig og mere eller mindre absurde projekter, som f.eks. en motorvej gennem Kosovo fra den albanske til den serbiske grænse. Men til gengæld betyder det også, at de løbende indtægter fra disse virksomheder for altid vil være tabt for statskassen.

Og hvorfor pokker skal EU overhovedet blande sig i det? Hvis altså ikke lige det var for at forgylde europæiske firmaer og yderligere cementere Kosovo som et EU-protektorat. Og hvorfor skal EU støtte en flad skat i Kosovo i stedet for en progressiv skat? Og hvorfor skal EU – gennem EULEX – være drivende i, at få gennemført en helt igennem politisk retssag mod Albin Kurti, leder af selvbestemmelsesbevægelsen VETËVENDOSJE, som også kæmper mod privatiseringer og korruption?

Blandt de personer STS-delegationen til Kosova fik lejlighed til at tale med, var også Head of Justice for EULEX, Alberto Perduca, som er ansvarlig for retssagen mod Albin Kurti. Fra venstre mod højre ses Erik Meijer, der i to perioder var medlem af EU-parlamentet for Hollands Socialistiske Parti, Søren Søndergaard, medlem for Folkebevægelsen mod EU og Alberto Perduca. (Foto: VR):

Mange Kosovo-borgere troede utvivlsomt at uafhængigheden fra Serbien ville betyde øget adgang til EU. Men i stedet er Kosovo blevet det land på hele Balkan, hvor borgerne har sværest ved at få adgang til EU. Til gengæld har de i deres eget land fået en EU-tilstedeværelse, som bestemmer mere og mere. De er i sandhed kommet fra asken til ilden.

Det samme kommer jeg forhåbentlig snart. For egentlig skulle jeg slet ikke være her længere. I stedet skulle jeg mandag være i Strasbourg for at deltage i parlamentets april-samling, hvor bl.a. svindel og svig med EU-midler er på dagsordenen. Det har det islandske vulkanudbrud imidlertid indtil videre sat en stopper for.
Men der skal naturligvis mere end et vulkanudbrud til at stoppe kampen mod EU, svindel og svig. Selvom der godt nok er langt med bus og tog fra Pristina over Skopje, Beograd, Zagreb, Salzburg, München og til Strasbourg, så må rejsen fortsætte. Fra asken til ilden!

E-mail denne artikel