/
Vælg kategori:
Afrika
Amerika
Asien
Europa
Foreningen STS
Mellemøsten

Det etiopiske regime og felttoget i Somalia

24. February 2010

Afholdelsen af COP15 i København gav også anledning til demonstrationer imod tilstedeværelsen af den etiopiske diktator Meles Zenawi. En mindre gruppe herboende etiopiere havde i samarbejde med Netværket af etiopiske undervisere i Europa arrangeret protestdemonstrationer i bidende kulde den 17. og 18. december ved Bella Centret. Da STS havde været en meget aktiv medspiller i forberedelserne af disse demonstrationer og i et møde om aftenen i Hillerød, bad man også en repræsentant for STS om at give udtryk for STS’s mening om Meles Zenawi.

Under klimakonferencen blev Meles Zenawi af andre afrikanske lande beskyldt for at slå en privathandel af med EU’s Jose Barroso:

Her bringer vi en forkortet udgave af den tale, som Vagn Rasmussen fra STS holdt:

”STS International Solidarity fordømmer det nuværende regime i Etiopien og særligt diktatoren med de blodige hænder, Meles Zenawi. I denne fordømmelse er vi enig med alle undertrykte folk i Etiopien og folk, der støtter demokrati og menneskerettigheder i resten af verden.

Officielt er Etiopien en føderal stat, der består af ligeværdige enkeltrepublikker. Men i virkeligheden er Etiopien det mest brutale diktatur i Afrika og i verden, fordi en klike af ”Woyannas” (et smædeord for regimets tilhængere) hersker under ledelse af Meles Zenawi).

Undertrykkelsen af de etiopiske folk blev endog så brutal, at den vestlige verdens donorer og vennerne af Zenawi forud for parlamentsvalget i 2005 tvang Zenawi til at lade disse valg blive mere demokritiske end hidtil. Men i stedet for at acceptere udfaldet af valget, som blev en sejr for oppositionen, svarede Meles med en bølge af undertrykkelse. Ifølge regimets egne tal blev 198 demonstranter skudt i Addis Ababa, hundrede af andre blev myrdet i stilhed og tusindvis af oppositionelle blev sat i fængsel heriblandt borgmesteren i Addis Ababa. Han og andre blev beskyldt for højforræderi – en forbrydelse, der kunne medføre dødsstraf.

Terrorkrigen

Efter vores opfattelse overlevede Meles hovedsageligt den massive valgsvindel og den brutale undertrykkelse, fordi hans vestlige støtter – og først og fremmest USA – havde brug for den stærke etiopiske hær for at udvide terrorkrigen ved at åbne en tredje front i Somalia. Den etiopiske hær – stærkt støttet af USA, men i realiteten også af FN og det meste af det internationale samfund – indledte et folkeretsstridigt angreb på Somalia i slutningen af 2006.

Som andre steder var den officielle undskyldning for terrorkrigen, at man ville nedkæmpe islamitiske fundamentalister. Og som det også er tilfældet de andre steder, så blev resultatet det stik modsatte. De yderligtgående muslimske kræfter led ikke noget nederlag. De er tværtimod blevet kraftigt styrket også i Somalia.

Zenawis somaliske eventyr

Det var let for den stærke etiopiske hær med vigtig hjælp fra USA at overvinde de svage somaliske styrker og erobre det meste af Somalia. Det var også let for USA og Nato at erobre Afghanistan og for USA og koalitionen at erobre Irak.

Men én ting er at erobre et land. Noget helt andet er at holde det besat!

Omoria er Etiopiens største enkeltstat:

En af de første ting den etiopiske hær foretog sig efter erobringen af Mogadishu, var i øvrigt at arrestere de flygtninge fra Zenawis krig mod Etiopiens største delrepublik, Oromia, som havde søgt ly i Mogadishu, ogat sende dem til fængslerne i Etiopien.

Da de menige etiopiske soldater normalt ikke får løn, men forventes at leve af plyndringer i erobrede områder, var ankomsten til Somalia og ikke mindst til Mogadishu at sammenligne med et eventyr for dem. Den stærke etiopiske hær sikrede dem og de somaliske regeringsmilitser, der heller ikke får løn, adgang til omfattende plyndringer bl.a. af Østafrikas største handelsplads, Bakara marked i Mogadishu, hvor man kan købe alt fra guld, sølv, ædelstene, elektronik og til våben.

I foråret 2007 kom det til en åben opstand i Mogadishu, som efter tre måneder blev kvalt af den amerikansk-støttede etiopiske hær og dens allierede i den somaliske regering, som bevidst bombede de civile områder – USA satte helikoptere ind fra havet, som bombede med kemiske våben. Bombardementerne kostede tusinder af menneskeliv, og omkring 700.000 civile måtte flygte ud af Mogadishu så hastigt, at de end ikke nåede at begrave alle de døde.

Tegneren Amin Amir skildrer den etiopiske massakre på civilbefolkningen:
For rigtigt at vise, hvad der ventede de opsætsige, hvis de ikke lod plyndringer og overfald fortsætte, skar Woyanna-tropperne struben over på nogle af dem, der var for svage til at flygte.

Ingen hjælp fra Vesten

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at de vestlige statsledere, som taler om demokrati og menneskelige rettigheder ved enhver given lejlighed ikke har gjort noget som helst for at standse dette barbari?

Det skal vi heller ikke forvente fra dem fremover. Den danske regering bakker fuldstændigt op omkring USA’s politik på Afrikas Horn, den svenske regering bakker op omkring det svenske oliefirma Lundin Petroleums køb af rettigheder til at bore efter naturgas og olie i Ogaden, og den norske regering bakker de norske oliefirmaer op i grænsestriden om retten til dele af havsoklen, som den somaliske regering stod på nippet til at sælge til Kenya.

Men hvad det internationale samfund ikke gjorde, blev gjort af den somaliske modstandsbevægelse selv. Et par år efter den sejrende invasion var ryggen på Woyanna-tropperne knækket, og Zenawi måtte beskæmmet trække sig ud af Somalia.

Det er ikke vores opgave at fortælle andre, hvad de skal gøre. Men vi kan i hvert fald tillade os at erklære, at den somaliske modstandsbevægelse viste en vej med væbnet kamp mod Meles og hans store hær. Og at denne vej gav resultater.

Code of conduct

Nu forsøger Meles og hans internationale støtter at gå en anden vej for at redde det etiopiske diktatur. Alle oppositionsgrupper og alle partier i Etiopien kan deltage i parlamentsvalget i 2010 – men først skal de skrive under på et såkaldt ”code of conduct”, som indebærer, at man accepterer regeringens fængslinger af de oppositionelle, og at man accepterer, at det er regeringens egne valgkommissioner, der kontrollerer valgene.

Mange vil i ord sympatisere med jer. Vi har hørt en båndoptagelse fra en svensk socialdemokrat, der er medlem af EU-parlamentet, og som udtrykte sin harme over fængslingerne i Etiopien. Men hvis man nu spurgte hende, hvad hun mener om Code of conduct, som nyder udbredt støtte i Vesten, vil det måske vise sig, at hun i virkeligheden ikke er nogen støtte alligevel.

Til gengæld tvivler jeg ikke på, at I har den overvejende del af befolkningen i Etiopien bag jer, når I kræver stop for Woyannas diktatur.

Historiske erfaringer synes dog at vise, at politisk og væbnet kamp i en sådan situation hører sammen, og at det i denne forbindelse er fornuftigt, at man danner fælles front med alle kræfter, som vil vælte diktaturet – også kræfter, som man ikke er enig med i alle punkter.”

Ovenstående artikel er også offentliggjort i Intersol nr. 91:

E-mail denne artikel