/
Vælg kategori:

1 million dollars om dagen siden Roms grundlæggelse

17. February 2010

Dette er, hvad det har kostet USA at føre krig i Afghanistan og Irak.

Det har columnisten Eric Margolis fra QMI regnet sig frem til for Toronto Sun den 5. februar.

Udgifterne til Irak krigen og krigen i Afghanistan beløber sig ifølge Margolis indtil nu til 1 trillion dollars. Et tal, som er så stort, at det for almindelige dødelige er svært at begribe. Derfor har Margolis beregnet, at man for at kunne bruge et så stort beløb, skal bruge 1 million dollars om dagen fra Romerrigets fødsel for 2.739 år siden og indtil nu.

1 trillion dollars! Det er også omtrent, hvad der er afsat til militære udgifter i det nye amerikanske budget.

Margolis kommer frem til dette tal ved at anføre de 880 milliarder dollars, der skal gå til Pentagon. ”Hertil skal lægges udgifter til hemmelige sorte programmer omkring 70 milliarder, militær hjælp til fremmede nationer som Egypten, Israel og Pakistan, 250.00 ”kontraktere” (lejesoldater og arbejdere og veteranomkostninger. Tilføj 75 milliarder (næsten fire gange så meget som Canadas samlede forsvarsudgifter) til de 16 sikkerhedstjenester med 200.000 ansatte.

Krigene i Afghanistan og Irak (der indtil nu koster 1 trillion dollars) vil blive forøget med 200-250 milliarder dollars til næste år, inklusive skjulte og indirekte omkostninger. Obamas Afghanistan-”fremstød” med 30.000 nye tropper vil yderligere koste 33 milliarder dollars – mere end det samlede tyske forsvarsbudget.

Intet under”, skriver Margolis, ”at offentliggørelsen af fredprismodtageren Obamas ”krisebudget” medførte stigninger i våbenindustriens aktier”.

Da Obama præsenterede kongressen for sit nye budget, sagde han, at ”det betød et vigtigt skridt fremad for at genetablere Amerikas økonomiske helbred”, skriver Margolis også.

Men ”faktisk var det et nyt potent fix til en syg patient, der allerede er forgiftet af et dødeligt narkotika – nemlig gæld.

Flere imperier er brudt sammen på grund af gæld end på grund af invasioner. Det sidste eksempel er Sovjetunionen, som købte sig ihjel på tanks.

Washingtons underskud (forskellen mellem udgifter og indtægter fra skatter) vil nå den svimlende sum af 1,6 trillioner dollars til næste år. Denne enorme sum vil blive lånt – væsentligst fra Kina og Japan, hvem USA i forvejen skylder 1,5 trillioner. Renter m.m. vil koste 250 milliarder.”

Militære og udgifter til efterretningsvæsen øges uafbrudt, mens arbejdsløsheden ligger på over 10 procent og økonomien bløder i det røde felt. Amerika er blevet Den Syge Mand på den vestlige halvkugle, en økonomiske krøbling som det afdøde Ottoman imperium.

Pentagon bruger halvdelen af verdens totale udgifter til militære formål. Tilføjer man de rige Nato-allierede og Japan, når man op på 75 procent,

Kina og Rusland bruger sammenlagt kun 10 procent af, hvad USA bruger på sit forsvar,

Der er 750 amerikanske militære baser i 50 nationer, og 255.000 udstationerede. I Europa er der 116.000 og næsten 100.000 i Japan og i Sydkorea.

Militære udgifter sluger 19 procent af de føderale udgifter og mindst 44 procent af skatteindkomsterne. Under Bush-administrationen, kostede – de lånebaserede – engagementer i Irak og i Afghanistan hver amerikanske familie 25.000 dollars.

Ligesom Bush betaler Obama Amerikas krige ved at udfylde autorisationer – og sætter dem på USA’s allerede forgældede creditcards. Fremtidige generationer vil stå over for regningen.”

Eric Margolis artikel hedder: Krige ruinerer USA.

Amerianske soldater i Mogadishu i 1994:

Amerikanske marisoldater i Somalia i 2007:

Amerikansk C-130 flyvende fæstning på bometogt i det sydlige Somalia i 2007:

Amerikansk jetjager parat til at lette fra hangarskibet Dwight D. Eisenhower til angreb på Somalia i 2007:

E-mail denne artikel